23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bülow bruger millioner på strategiskifte

Vi vil i højere grad satse på tæt/lav bebyggelse, siger Karsten Bülow, som har overtaget det fulde ejerskab gennem det holdingselskab, han og hustruen ejer

Et underskud på 14 mio. kroner i regnskabsåret 2015 blev den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over for Bülow Huse. Selskabet havde mistet sin egenkapital, og det fik Karsten Bülow til at tage affære.

Han købte selskabets ejere ud og overtog - gennem Bülow Huse Holding A/S - ejerskabet af virksomheden i kompagniskab med hustruen Laila Bülow, der ejer den anden halvdel af holdingselskabet.

I den forbindelse blev regnskabsåret for Bülow Huse omlagt, så det nu følger holdingselskabets forskudte periode fra 1. juli til 30. juni. Det nye regnskab, der kommer til at være af seks måneders varighed, er derfor på trapperne. Spørger man Karsten Bülow er det dog først i 2017/18-regnskabet, effekterne af overtagelsen og de strategiske ændringer vil være synlige.

- Jeg tror, at det regnskab, der kommer nu her, går i nul. I det nye regnskabsår har vi budgetmæssigt regnet med et plus på fem-seks mio. kroner, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Men hvordan kunne det overhovedet komme så langt ud, at Karsten Bülow - der kan se tilbage på fem årtier i branchen - tabte 14 mio. kroner på blot et enkelt regnskabsår?

Det gode navn
- De fritliggende huse og en for voldsom administration gjorde, at vi havde et økonomisk hul i jorden. Nu har vi rekonstrueret hele firmaet og sagt, at der skal andre boller på suppen. Vi har blandt andet skåret kraftigt i administrationen, så vi nu er nede på en tredjedel af de 16-18 mennesker, vi var for nogle år siden. Og så satser vi lidt mere på tæt/lav bebyggelse, end vi gjorde før i tiden, lyder det komprimerede svar fra Karsten Bülow, der selv har skudt 14 mio. kroner ind i det genetablerede selskab.

- Mit navn er rimeligt kendt i branchen, og det skal ikke ødelægges. Man kan sige, at mange mennesker godt kan lide mine huse, men de har været bange, når de har set mine regnskabstal. Og det er der ikke noget at sige til. Derfor har det været vigtigt for os at få lavet det om, hvilket vi så har gjort nu, så vi kan komme videre, siger Karsten Bülow, som allerede nu mener, han kan se effekten af ændringerne.

Kunderne vender tilbage
Bülow Huse - der har en ambition om at sælge cirka 60 huse årligt - skal nu til at sælge 35 boliger i Helsinge. Ved nytårstid afsluttede virksomheden 21 boliger i Vedbæk, og sidste år afsluttede Bülow Huse 28 dobbelthuse i Nivå af samme slags som dem, der nu skal bygges i Helsinge. Læg dertil syv solgte palævillaer, som også er et nyt område, Bülow Huse ønsker at specialisere sig indenfor.

- Det er ingen hemmelighed, at vi har mistet nogle kunder det sidste års tid, og derfor var vi nødt til at gøre noget for at vise, der er styr på økonomien. Nu har vi kunder i ordrebogen igen, det går frem ad hver dag, fastslår Karsten Bülow, som dog i samme åndedrag tilføjer, at virksomheden intet får forærende.

- Konkurrencesituationen er hård, lyder det uden tøven fra den rutinerede branchemand.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.174|