23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lovende undersøgelser fra Teknologisk Institut styrker kampen mod miljøgift

Brancher går sammen i kampen mod at bekæmpe PCB-inficerede byggematerialer. Grundige undersøgelser hos Teknologisk Institut viser holdbarheden i ny forseglingsmetode, der kan spare både tid og mange penge ved renoveringer

Malere, nedrivere og entreprenører er gået sammen i selskabet PCB Forsegling, der vil levere veldokumenteret forsegling til alle former for entrepriser, hvor miljøgiften PCB er en del af årsagen til renoveringen.

Men virker det?

Ja, siger Teknologisk Institut, som gennem næsten to år har gennemtestet materialet.

Ideen til forseglingsmetoden opstod efter flere års kortlægning af problemerne i primært offentlige bygninger - og de deraf følgende krav om dyre saneringer.

Bag PCB Forsegling ApS står entreprenører. som har haft en stor berøringsflade med PCB gennem mange år - både i forbindelse med saneringsprojekter samt malerentrepriser og renoveringer efter saneringer.

Ved forsegling påfører en certificeret virksomhed et vandfortyndbart forseglerprodukt - der hverken indeholder phtalater, konserveringsmidler eller opløsningsmidler - på de inficerede områder, der indkapsler og reducerer koncentrationen af PCB i luften.

Forseglingsproduktet må kun anvendes af certificerede virksomheder samt af certificerede forseglere, som har været igennem et kursus hos Teknologisk Institut. Det sker af hensyn til kvalitetssikring.

Langvarigt
Rune Østergaard Haven, som er sektionsleder på Teknologisk Institut, fortæller, at Teknologisk Institut har hjulpet PCB Forsegling med at teste produktet, da virksomheden ønskede validt datamateriale.

- Derfor har vi gennem omkring to år lavet afgasningsforsøg som involverer deres produkt. Ved forsøgene har vi dokumenteret en markant reduktion i afgasningen af PCB, siger Rune Østergaard Haven, som tilføjer, at der med spørgsmålet om pcb ofte er ting, der komplicerer arbejdet med at bekæmpe det.

- Vi har primære kilder, hvor PCB er tilsat, ofte fugemateriale, og herefter over årene er vandret til sekundære materialer, for eksempel betonelementer, forklarer han og tilføjer:

- Man kan relativt let tage elastiske fuger ud, uden at det bliver dyrt, men skal man fjerne de tilstødende materialer bliver det dyrt og besværligt, da beboerne i ejendommen måske skal genhuses.

- Undersøgelserne viser, at man kan løse problemerne uden at det bliver uoverstigeligt rent økonomisk, da man typisk har størstedelen af pcb-forureningen i de primære materialer, siger Rune Østergaard Haven.

Ikke slappe af endnu
Men det er endnu for tidligt at læne sig tilbage og slappe af, siger sektionslederen.

- Der er fundet udbredte forekomster af PCB i andre kilder end elastiske fuger, blandt andet kondensatorer i armaturer til lysstorrør. De kan springe læk og så får man spredt en stor mængde PCB ud i lokalet på for eksempel en skole. Problemet er, at man blev ved med at bruge PCB i kondensatorer frem til 1986, og det er jo længere end den periode, man typisk siger, at byggematerialer indeholder PCB, nemlig årene 1950-77, siger han.

Antallet af bygninger med PCB-problemer er altså større end først antaget.

- Man regner med at mellem 40 eller 50 procent af den danske bygningsmasse er opført i den periode, hvor man brugte pcb i byggematerialer, så det er ikke løst over de næste fem år.

Derfor fylder emnet meget hos Teknologisk, hvor vi samarbejder meget med bygherrer og udførende. Og derfor er den nyeste dokumentation vigtig for den viser, at man effektivt kan forsegle de sekundære materialer, og derved holde renoveringsudgifterne nede.

Samarbejde på tværs
Bag PCB Forsegling står Jesper Haunstoft, direktør i malervirksomheden Hauns-toft A/S, Jens Jensen, entreprenør og ejer af nedrivningsfirmaet J. Jensen samt Klaus Bodilsen, teknisk direktør i entreprenørfirmaet Tscherning A/S.

- Vi har rakt hånden ud til hinanden, fordi vi ønsker et samarbejde på tværs. Det er nødvendigt og altafgørende med en fællesindsats, når det gælder samfundsproblematikken omkring behandlingen af PCB. siger Jesper Haunstoft og suppleres af partner og direktør Daniel Clausen hos PCB Forsegling:

- At vi gik i gang med den grundige test hos Teknologisk skyldtes, at der ikke var tilstrækkkeligt veldokumenterede danske undersøgelser. Vi kunne kun forholde os til tyske undersøgelser og en endags-test fra RUC. Og det er jo vigtigt for rådgiverne, der skal stå på mål for løsningerne, at være på sikker grund, siger han.

- Vores planer på sigt er helt klart, at gøre dette produkt meget mere tilgængeligt for alle, så både mindre entreprenører og private kan bidrage i kampen mod PCB.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.152