23948sdkhjf

Projektteam valgt til nyt Carlsberg-højhus

Et karrébyggeri samt et tårn på 80 meter er på vej i den sydøstlige del af Carlsberg Byen, hvor der samtidig skabes et nyt byrum med navnet Kildepladsen.

Carlsberg Byen har netop valgt det team, der skal stå for projekteringen af byggeriet, som kommer til at omfatte cirka 50.000 kvadratmeter.

Schmidt Hammer Lassen, Entasis, Züblin, Cowi og Bisgaard Landskab vil alle fungere som rådgivere i planlægningsfasen og forventes senere at udgøre entrepriseteamet, når selve byggeriet skal opføres.

- Vi er meget spændte på samarbejdet med disse to tegnestuer, som gang på gang viser, hvorfor de hører til toppen inden for deres fag, og med deltagelse af de øvrige parter vil dette team være garant for høj byggefaglig kvalitet og æstetisk styrke. Samtidig har vi lagt vægt på, at alle deltagere har forstået Carlsberg Byens DNA – særligt Entasis som jo har udarbejdet den prisbelønnede masterplan for hele Carlsberg Byen, udtaler administrerende direktør Jens Nyhus fra Carlsberg Byen P/S i en pressemeddelelse.

Nyt stort byrum
Byggeriets 50.000 kvadratmeter vil være fordelt med 22.000 kvadratmeter bolig, 8.000 kvadratmeter erhverv, 3.000 kvadratmeter detailhandel samt 17.000 kvadratmeter kælder.

Det nye byrum, Kildepladsen, vil blive et samlingspunkt for både beboere og naboer og vil blive udsmykket med kunst, træer og bænke og desuden byde på både caféliv og legeplads.

- Det er vigtigt for Carlsberg Byen at få inddraget hele lokalområdet i udviklingen af byen, så vi sikrer, at Carlsberg Byen bliver et samlingspunkt, der binder byen sammen, og som naboerne vil tage aktivt del i. Det opnår vi bedst ved at inddrage de lokale interessenter tidligt i byggefasen, siger Jens Nyhus.

To totalentrepriser til over en milliard
For Schmidt Hammer Lassen, Züblin og Cowi er det den anden store kontrakt med Carlsberg Byen i år.

I maj offentliggjorde indgik parterne således aftale om et lignende projekt på 36.000 m², der ligeledes omfatter et højhus på 80 meter. 

Begge byggerier forventes klar til indflytning i 2021, og de to totalentrepriser vil have en samlet værdi på op mod 1,2 mia. kroner. 

- Vi er glade for at kunne udvide samarbejdet med Carlsberg Byen og resten af teamet bag de to projekter. Især fordi vi endnu engang er med helt fra start i planlægningsfasen, hvor vi kan bringe vores internationale kompetencer i spil og være med til at udvikle og planlægge byggeriet, siger Per Engsø Larsen, direktør for Byggeri hos Zublin.

Det 80 meter høje tårnhus kommer til at indgå i en familie på i alt 9 tårne, hvor Bohrs Tårn, som stod færdigt i august 2017, er det første i rækken.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14