23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nedgang i vejinvesteringer rammer leverandørerne i 2018

Asfaltbranchen bliver ramt af faldende investeringer på vejområdet, og det vil også ramme leverandørerne, der forudser en nedgang

Når det gælder vejbranchen, så er det i øjeblikket mere stop end go over aktiviteten, og det mener Asfaltindustrien er skidt for vejbranchen.

Men det ser altså ud til at gå ned ad bakke med investeringerne i det danske vejnet, og som Licitationen Byggeriets Dagblad i går kunne skrive, falder Vejdirektoratets investeringer fra 527 mio. kroner i 2017 til 359 mio. kroner i 2018.

Det vil ikke alene ramme anlægs- og asfaltentreprenørerne, men også leverandørerne til de udførende på vejområdet.

- Vi havde egentligt regnet med et fald allerede i 2017, men sådan skulle det ikke blive, for det har faktisk været vort bedste år nogensinde, siger salgsdirektør Jan Dahl fra en af de store leverandører til asfaltbranchen i Danmark, Wirtgen Danmark, der udover Wirtgen-produkterne også sælger Hamm, Fögele og Kleemann på det danske marked.

- Markedet er sådan indrettet, at der sonderes i foråret, og det endelige salg sker så sidst på året, og vi er ved at have afsluttet en pæn del af det for i år, og vi kan se, at det bliver et år på linje med de tidligere år, siger Jan Dahl.

Han regner dog med et fald i salget i 2018:

- Vi regner på baggrund af de tal vi kan se for investeringer i vejbranchen, og blandt andet også Vejdirektoratets investeringer, at vi får et pænt fald på måske 25 procent i 2018, og det er vi forberedt på, siger han.

Han tilføjer dog, at det er gået ganske godt de sidste fire-fem år, hvor der har været meget fokus på vejnettet i Danmark for at få skabt gang i tingene igen efter krisen, og for at få infrastrukturen op at stå.

- Vi har haft en udmærket aktivitet i de senere år, så en stop-go effekt er der nok ikke helt tale om, men snarere at investeringerne i infrastrukturen for det statslige vejnet bremser lidt op, siger han.

Hos den anden af de større danske importører af maskiner til vejbelægning, Løwener A/S, der handler med Bomag og andre produkter, herunder også asfaltfabrikker fra den franske storkoncern Fayat-gruppen, siger adm. direktør Niels Jakobsen:

- Vores vejafdeling er gået stærkt de sidste i hvert fald fire år, og det er da klart, at når investeringerne falder på området, vil entreprenørerne og asfaltproducenterne også få mindre at lave. Det betyder også færre købte maskiner. Sådan er det jo, men jeg må sige at det også er fra et pænt niveau, det falder, siger Niels Barfod Jacobsen til Licitationen.

Eftersalg og service
Firmaet der også har maskiner til entreprenørdelen, har på vejområdet kunnet levere en pæn vækst i de forgangne år.

- Vi er jo så heldige, at vi via Fayat Gruppen kan levere en meget bred palette af maskiner til vejbelægninger, og det har vi da benyttet og af, og det betyder jo, at vi kan servicere kunden hele vejen rundt, når det gælder vejarbejde, tromler, asfaltudlæggere, fræsere, fejemaskiner og meget andet, der skal til for at arbejde effektivt, siger han.

Han imødeser også et fald i 2018, men har faktisk som sin kollega også været tilfreds med udviklingen i 2017.

- Det er ikke altid lige let at forudsige, for der er jo ofte tale om ret store maskiner, og skal man bestille eller skal man ikke? Det er nogle gange lidt svært, erkender Niels Barfod Jakobsen, og tilføjer at specielt foråret i år har været lidt uforudsigeligt, fordi det ikke var til at sige, om det var i år, at nedgangen ville ramme.

Hos Volvo Entreprenørmaskiner A/S tegner der sig det samme billede.

Flemming Holmgreen, der har ansvaret for vejområdet i firmaet, siger:

- Vi har haft nogle gode år på infrastrukturområdet, og vi har solgt pænt med vejmaskiner til danske aktører. Men det er klart, at når investeringerne falder, så falder investeringerne i nhyt materiel også. Til gengæld får vi så måske lidt mere ud af det i eftersalgs- og serviceområdet, fordi de samme maskiner skal køre længere, siger han til Licitationen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.168|instance-web01