23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Skovlunde, Ballerup, Espergærde, Lyngby, Lynge, Esbjerg, Alderslyst og Aalborg

REGION HOVEDSTADEN

SKOVLUNDE

28 boliger
Ballerup Kommunalbestyrelse har godkendt forslag til nr. 172 for boliger på Lundebjerggårdsvej i Skovlunde, som herefter fremlægges i offentlig høring.

Med lokalplanen kan Lundebjerggårdsvej 264 omdannes til et nyt boligområde med mulighed for at opføre 12 rækkehuse i to etager og 16 etageboliger. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af dialog med ejeren og bestyrelsen i den omliggende almene boligforening.

Boligorganisationen Lundebjerggård ejer Lundebjerggårdsvej 264, hvor der i dag ligger en kommunalt drevet daginstitution. Da Ballerup Kommune ikke længere ønsker at leje daginstitutionen, vil boligorganisationen i stedet bygge boliger på arealet.

BALLERUP

Ombygning af borgerservice
Signal Arkitekter har for Ballerup Kommune udarbejdet to scenarier for ombygning af Borgertorvet på Ballerup Rådhus, og forleden besluttede Ballerup Kommunalbestyrelse, at der skal arbejdes videre med scenarie 1. Kommunalbestyrelsen gav ved samme lejlighed en anlægsbevilling på tre mio. kroner, der skal bruges til at gennemføre ombygningen sammen med et rådighedsbeløb på 1,2 mio. kroner finansieret af Ballerup Rådhus’ driftsbudget. 

ESPERGÆRDE

Opførelse af punkthuse
Helsingør Byråd har vedtaget lokalplan 3.33 for bebyggelse på Mørdrupvej 15-19 i Espergærde endeligt.

Ejendommen har været offenligt udbudt, og Initius Ejendomme vandt udbuddet. Tilbuddet var vedlagt projektforslag udarbejdet af H+ Arkitekter, og lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af dette forslag.

Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af helårsbeboelse i en bebyggelse med punkthuse i to-tre etager. Der må opføres højst 32 nye boliger. I den eksisterende bygning kaldet "Radisen" må der etableres højst tre boliger.

LYNGBY

Udskiftning af gavle
Almenbo har på vegne af AKB Lyngby, afdeling Etagehusene søgt Lyngby-Taarbæk Kommune om godkendelse af låneoptagelse i forbindelse med udskiftning af afdelingens gavle og gavlvinduer samt isolering af loft m.v., og Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse tager stilling i sagen i dag.

Afdelingen vil optage et lån på ni mio. kroner til renoveringen, som i alt ventes at koste godt 15,5 mio. kroner. 

LYNGBY

Udskiftning af tag
DAB har på vegne af Lyngby almennyttige Boligselskab, afdeling Solparken søgt Lyngby-Taarbæk om godkendelse af låneoptagelse og lejeforhøjelse i forbindelse med udskiftning af afdelingens tag, isolering af loft og over port samt samt opsætning af køkkenradiatorer, hvor disse mangler m.v. Det er oplyst, at den samlede udgift til projektet udgør 47 mio. kroner, og afdelingen vil optage et lån på 41,5 mio. kroner.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse tager stilling til ansøgningen i dag.

REGION SJÆLLAND

LYNGE

Opførelse af seks boliger
Teknik- og Miljøudvalget i Sorø Kommune skal på sit møde på tirsdag tage stilling til, om der skal gives tilladelse til opførelse af seks nye boliger ved Lynge Byvej i Lynge.

Det er Sorø Gruppen, der har søgt om tilladelse til at opføre seks boliger, der hver bliver knap 118 kvm i grundplan. Byggeriet kræver, at der dispenseres fra gældende lokalplan.

REGION SYDDANMARK

ESBJERG

Udbedring af fugt- og skimmelproblemer
Esbjerg Sociale Boligselskab har fremsendt ansøgning om garantistillelse og kapitaltilførsel (skema A) til Esbjerg Kommune i forbindelse med renovering og ombygning i afdeling 01 - Stavangervej.

Afdelingen har problemer med fugt, skimmel- og kuldebroer, og renoveringen omfatter 48 af afdelingens 77 boliger.

I dag er fugt i krybekældrene årsag til at der er tiltagende råd-, svamp- og skimmelsvamp angreb på terrændæk og ydervægskonstruktionerne, og der er gennemført en række forskellige afhjælpningsforsøg - dog uden succes. Nu skal der gennemføres en mere gennemgribende renovering, hvor eksisterende bjælkegulve over krybekældrene brydes ned, og hvor krybekældrene nedlægges og der etableres fugt- og varmeisolering indvendigt langs fundamentet og opbygges nyt velisoleret terrændæk med svømmende trægulv. Ligeledes indgår de- og genmontering af køkkener og ombygning af diverse tekniske installationer i genopretningsplanerne.

Esbjerg Byråd har godkendt skema A-ansøgningen.

ESBJERG

Renovering af boliger
Ungdomsbo i Esbjerg står for at skulle renovere sin afdeling 26, Fyrparken i Esbjerg og har i den forbindelse fremsendt ansøgning om garantistillelse, økonomisk deltagelse m.m. (skema A) til Esbjerg Kommune. I forbindelse med renoveringen vil der være fokus på tilgængelighed, og der bliver derfor tale om sammenlægninger og i den forbindelse en reduktion i antallet af lejligheder.

I dag fremstår afdelingen som slidt med mindre boliger og byggetekniske udfordringer. Efter renoveringen vil afdelingen være fremtidssikret med hensyn til lejlighedsstørrelse og vil være udformet efter Landsbyggefondens tilgængelighedsprincip. For at kunne opnå dette vil der være behov for at reducere antallet af boliger i afdelingen fra 84 lejligheder til 78.

Renoveringen omfatter blandt andet etablering af ventilation i tagkonstruktion og ventilationsanlæg i boliger samt nye badeværelser og køkkener. Projektet forventes afsluttet februar 2020.

Esbjerg Byråd godkendte ansøgningen forleden.

REGION MIDTJYLLAND

ALDERSLYST

Kulturhus
Silkeborg Byråd har besluttet at sende et lokalplanforslag for den nedlagte Nordre skoles grund i Alderslyst i offentlig høring i otte uger. Lokalplaner skaber plads til 36 plejeboliger i en-to etager til udviklingshæmmede og senhjerneskadede borgere og et kulturhus i en etage på 500 kvm. Hallen og gymnastiksalen inklusive omklædningsrum og lignende bliver bevaret. 

REGION NORDJYLLAND

AALBORG

Boligbebyggelse
Aalborg Byråd har besluttet at fremlægge Lokalplan 4-1-115 Parkbyen, Boliger m.m., Sohngårdsholmsvej, Vejgård i offentlig høring frem til 25. oktober.

Formålet med planerne er at muliggøre omdannelse af det tidligere universitetsområde til en ny boligbebyggelse, Parkbyen, og give mulighed for, at der som led i omdannelsen kan fortættes med en ny infill-bebyggelse, primært udformet som slanke højhuse.

Aalborg Universitet er fraflyttet de tidligere Teknikum-bygninger på Sohngårdsholmsvej 55-57, og ejendommen er nu købt af S. Enggaard med henblik på omdannelse til nye byformål.

Ejendommen ligger mellem de to planlagte +BUS stationer ved Danalien og Grønlandstorv og som umiddelbar nabo til Den gamle golfbane.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.181|instance-web01