23948sdkhjf

Gulvene giver en barbershop-stemning

Frisørskole har fået lagt såkaldte newyorker-guvle, som matcher den øvrige indretning

Rå betongulve i newyorker-stil vinder frem herhjemme, og det stiller høje krav til både materialer og arbejdets udførelse.

Udfordringen er nemlig at opnå den rette slidstyrke i overfladen og samtidig undgå revnedannelser og ujævnheder i gulvoverfladen.

Senest har erhvervsskolen Tradium i Randers fået lagt omkring 400 kvm newyorker-gulve på sin frisørskole, så gulvene matcher den øvrige indretning, der minder om en klassisk amerikansk barbershop.

- Som gulvfirma oplever vi flere og flere udbud, der specificerer de rå betongulve, fordi de giver en anden stemning i rummet end for eksempel træ, linoleum eller vinyl. Det er imidlertid ikke en opgavetype, som du bare lige kaster dig ud i uden at have sat dig grundigt ind i, hvordan du udfører den, fortæller Christian Thomasen, der er indehaver af Allans Gulvbelægning i Rander, som har udført gulvarbejdet på Tradium.

Til gulvene på frisørskolen er anvendt en cementbaserede og selvnivellerende gulvspartelmasse, som efterfølgende er belagt med klar epoxymaling.

Samtidig sikrer en plastforstærkning en høj overfladeslidstyrke og mindsker samtidig risikoen for revnedannelser på overfladen under hærdningen.

Det gør gulvene velegnet i områder, hvor der er megen rullende trafik som for eksempel i undervisningslokaler, foyerer eller gangarealer.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141