23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver

Læs i dag om kommende anlægsprojekter på Frederiksberg, i Glostrup, Hvidovre, Jyllinge og Bjerringbro

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSBERG

Vejistandsættelse
By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune godkendte forleden istandsættelsen af de private fællesveje Frederiksvej og Mathildevej.

Kravet om istandsættelse beror på, at der ikke er foretaget de nødvendige istandsættelsesarbejder, som vejens tilgrænsende grundejere er forpligtet til efter vejlovgivningen. By- og Miljøområdet udsendte derfor i foråret varsling om istandsættelse.

FREDERIKSBERG

Skybrudsprojekt
By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune har godkendt et projektforslag for skybrudsprojektet på Lindevangsskolen og sagt god for, at der anvendes seks mio. kroner på projektet. Midlerne var oprindelig afsat til Grønne veje i det østlige Frederiksberg i 2017, men på grund af forsinkelser i arbejdet, vil det ikke være muligt at anvende midlerne til dette formål i 2017.

Det er planen at etablere tre skålformationer i skolegården, som kan håndtere regnvand ved skybrud. Under et skybrud vil overfladevandet i skolegården og dele af tagvandet fra skolen opsamles i skålene, og dermed vil forsinkelsesskålene aflaste kloaknettet. Hele anlægget vil kunne rumme i alt 1.600 kbm, hvilket svarer til en 100 års skybrudshændelse i området mellem H. Schneekloths Vej, P.G. Rams Allé, Ewaldsensvej og Dalgas Boulevard.

Skålene vil blive udformet, så de giver mulighed for leg og læring samt muliggøre kørsel med mindre cykler og andre lege redskaber.

Det er forventningen, at anlægsprojektet kan påbegyndes i skolernes efterårsferie i år, og det forventes afsluttet medio 2018.

FREDERIKSBERG

Byrum
Frederiksberg Kommunalbesluttede i forbindelse med lokalplansagen for Falkoner Centret, som blev behandlet tidligere på sommeren, at der skal udarbejdes oplæg til budgetforhandlingerne om nedlæggelse af rampen til parkeringskælderen under Frederiksberg Gymnasium og etablering af et nyt byrum på Sylows Plads. Det er nu sket, og By- og Mljøudvalget blev forleden præsenteret for oplægget og indstiller, at sagen oversendes til budgetforhandlingerne.

Frederiksberg Kommune anlægger det nye byrum på den østlige del af Sylows Allé, mens ATP forpligter sig til at vende rampen, som i dag betjener deres parkeringskælder under Falkoner Centret, 180 grader og flytte den, så der bliver adgang fra Howitzvej/Sylows Plads. Samtidig skal rampen etableres på en måde, så det i fremtiden er muligt at forlænge den under jorden til parkeringskælderen under Frederiksberg Gymnasium.

Byrummet på Sylows Allé tænkes realiseret i 2019.

GLOSTRUP

Trafiksanering
Miljø- og Teknikudvalget i Glostrup Kommune har godkendt et forslag til trafiksanering af Ørnevej og Glentevej.

Ifølge forslaget skal der laves en en port i form af en indsnævring i hver ende af Ørnevej og Glentevej, og mellem portene skal der anlægges to 40 km bump. Udgiften forventes at blive 470.000 kroner. Udvalget besluttede, at de foreslåede bump skal erstattes af indsnævring.

Udvalget besluttede også at bede administrationen om at udarbejdet et forslag til etablering af cykelsti på Ørnevej og Glentevej.

HVIDOVRE

Vejarbejde
Teknik- og Miljøudvalget i Hvidovre Kommune skal på sit møde i morgen tage stilling til et ændret forslag til en fremtidig udformning af Allingvej. Administrationen har på baggrund af tidligere beslutninger og drøftelser i Teknik- og Miljøudvalget ladet udarbejde et nyt skitseprojekt med tilhørende anlægsoverslag for den cirka 750 meter lange delstrækning af Allingvej mellem Avedøre Havnevej og stibroen ved Ulstrupvej.

Skitseprojektet omfatter overordnet set en omlægning af den kørende biltrafik til to gennemgående kørespor på hver 3,5 meter i sydsiden af Allingvej. Resterende kørebanearealer i nordsiden af Allingvej udlægges til parkeringsspor med enkelte delstrækninger som græsrabat.

REGION SJÆLLAND

JYLLINGE

Cykelstier på Værebrovej
Roskilde Byråd skal på sit møde i morgen tage stilling til frigivelse af rådighedsbeløb og til arealerhvervelse til cykelstier på Værebrovej i Jyllinge.

Der skal etableres enkeltrettede cykelstier i hver side af Værebrovej fra Møllevej til Osvej, og der søges om frigivelse af en anlægsbevilling på 1,2 mio. kroner.

Der skal erhverves jord fra anslået syv lodsejere med et samlet areal på cirka 200 kvm. 

REGION MIDTJYLLAND

BJERRINGBRO

Boligområde
Viborg Byråd påbegynder ny planlægning for boligområdet ved Hindbærkrattet i Bjerringbro og opfordrer alle interesserede til at deltage i debatten og komme med forslag og idéer til planlægningen frem til 13. september.

Formålet med at ændre planlægningen er at gøre området mere attraktivt og fremme salget af grunde. Området skal fortsat anvendes til boligformål.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web04