42 procent af al byggeriet i projektmarkedet kommer i år til at foregå i Region Hovedstaden. Det konkluderer Byggefakta i kvartalsrapporten "Trends for byggebranchen Q2 2017".
Byggeriet i hovedstaden forventes at stige fra 32,2 mia. kroner i 2016 til 33,8 mia. kroner i år. Det er en stigning på fem procent i forhold til 2016, men også en nedjustering af den prognose, der blev udsendt i april. Nedjusteringen begrundes med, at flere projekter er udskudt til 2018.
Omvendt i Syddanmark
Omvendt forholder det sig i Region Syddanmark, hvor flere projekter end ventet igangsættes i løbet af 2017. Den samlede byggesum stiger derfor med 41 procent til 14,1 mia. kroner, hvilket gør Region Syddanmark til årets regionale højdespringer.
Også Region Nordjylland kan prale af en markant fremgang på 31 procent fra 5,2 mia. kroner i 2016 til 6,8 mia. kroner i år. Mere beskeden er væksten i Region Sjælland (syv procent), mens Region Midtjylland som den eneste går tilbage med et fald på fem procent. Med byggeprojekter for 15,8 mia. kroner udgør den midtjyske region dog fortsat 20 procent af det samlede projektmarked og er dermed den region, hvor der bygges mest efter hovedstadsområdet.
Hovedstaden er stadig vækstlokomotiv
- men både Syddanmark og Nordjylland giver det storkøbenhavnske område baghjul, når det gælder den procentvise stigning i år