23948sdkhjf

Kafkask ordning i Københavns Kommune

En lempelse af reglerne om renholdelse af fortove gør i stedet både reglerne og renholdelsen dårligere, mener Haandværkerforeningen

Utilfredsheden med Københavns Kommunes tvungne renholdelsesordning for fortove var til at tage og føle på, da Borgerrepræsentationen i efteråret sidste år evaluerede ordningen.

I 295 ud af 430 høringssvar var grundejeren generelt imod fortovsordningen, som pålægger virksomheder og i sidste ende beboerne at betale kommunen for at renholde deres fortove. Modstanden gik primært på standarden i det udførte renhold, og at fortovsordningen ikke er valgfri.

Dispensation velkommen
Blandt andet derfor vedtog Borgerrepræsentationen, efter pres fra seks erhvervsorganisationer, at indføre en dispensationsordning. Den skulle give grundejere mulighed for, at træde ud af ordningen og selv stå for renholdelsen af egne fortove - en opgave som mange faktisk selv udfører i forvejen, fordi de oplever, at kommunen reelt ikke løser opgaven.

I Haandværkerforeningen var vi rigtig glade for meldingen fra Borgerrepræsentationen, fordi det betyder, at beboere og virksomheder i de berørte ejendomme kan slippe for den tvungne dobbeltudgift til kommunen.

Dispensation umulig
Men forvaltningen har indrettet betingelserne så kafkask, at det reelt ikke kan lade sig gøre at opnå dispensation. På den måde er det lykkedes kommunen at undgå, at grundejere, boligselskaber og grundejerforeninger m.fl. kan vælge den kommunale ordning fra.

For at opnå dispensation fra den tvungne kommunale ordning har forvaltningen nemlig besluttet, at man skal ansøge for en hel karré. Det betyder de facto, at ingen eller meget få ansøgere vil kunne leve op til kravet om at få dispensation. Det mener vi ikke var Borgerrepræsentationens hensigt.

Derfor opfordrer vi Borgerrepræsentationen til hurtigst muligt at tage sagen om dispensation fra den kommunale renholdelsesordning op til revurdering, for lige nu er muligheden for dispensation reelt ikke-eksisterende.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11