23948sdkhjf

PFA opfører hotel og boliger i Hillerød

PFA investerer mere end 200 mio. kroner i centralt beliggende byggegrund

Et nyt hotel, der får Zleep Hotels som operatør, samt 50 seniorvenlige boliger, en dagligvareforretning, en sundhedsklinik og en parkeringskælder er på vej i Hillerød på den byggegrund, der lokalt er kendt som Markedspladsen.

PFA Pension, som i forvejen er ved at afslutte et byggeri med 94 boliger ikke langt derfra, investerer over 200 mio. kroner i det 10.200 kvm store byggeprojekt.

- Vi er glade for at kunne øge vores tilstedeværelse i Hillerød. Det er en by, der er inde i en rigtig god udvikling og et attraktivt sted at bo og opholde sig, siger direktør Michael Bruhn fra PFA Ejendomme i en pressemeddelelse.

Projektet på Markedspladsen er udviklet i samarbejde med partner Michael Sheikh fra Momentum+, mens arkitekt er Stig Mikkelsen fra Mikkelsen Arkitekter.

- Hillerød er en meget smuk by og fortjener et smukt projekt på den meget centrale grund. Vi vil fokusere på at give noget tilbage til byen med projektet, og jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet, siger Michael Sheikh.

Byggeriet på Markedspladsen forventes påbegyndt i sommeren 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172