23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Duco, Phønix, Phønix, Gaihede, Ejendomstorvet.dk, WindowMaster, Ase og Niras

Duco
Rasmus Pedersen, 43 år, er ansat som salgschef i Duco. Rasmus har en CBA fra AVT Business School og kommer fra en stilling som global key account manager i Trelleborg Sealing Solutions.

Hos Duco bliver han ekstern sælger på Sjælland og skal arbejde med udvikling af salgsstrategi og kundetilpassede løsninger ift. sikring af skybrud og oversvømmelsesprojekter.

Phønix
Kenneth Vraa, 43 år, er udnævnt til salgs- og marketingdirektør for Phønix Tag Materialer A/S. De seneste otte år har han været salgs- og marketingchef i virksomheden. Han er uddannet HD i organisation og ledelse og i gang med at tage en executive MBA.

Lindab
Heino Juhl, 42 år, er ansat som marketingchef hos Lindab. Heino har mange års erfaring inden for reklamebranchen, hvor han har arbejdet med rådgivning og udvikling af kampagner.

Han overtager stillingen fra Johan Rasmussen, som er blevet global marketingchef for hele Lindab-koncernen.

Gaihede
Hans-Henrik Søndersted-Olsen, som er adm. direktør i kommunikations- og marketingvirksomheden Klausen + Partners A/S, er valgt ind i bestyrelsen for det rådgivende ingeniørfirma Gaihede A/S. Oprindeligt er 54-årige Hans-Henrik Søndersted-Olsen cand.merc. fra CBS, hvor han i dag er ekstern lektor i marketing.

Ejendomstorvet.dk
Mette Bækman Dehn, cand.merc. i kommunikation fra CBS, er ansat som ansvarlig for markedsføring, PR og kommunikation hos Ejendomstorvet.dk. Mette har de seneste tre år haft ansvaret for markedsføring i Husejernes Kreditlån Pantebrevsselskab og har desuden mode- og livsstilsbloggen littletalks.dk.

WindowMaster
Henriette Lykke-Bredfeldt, er ansat som senior operations manager i Norden. Henriette kommer fra en stilling som operations manager hos Autronica Fire and Security A/S, der er specialister i brandsikkerhed.

Ase
Jani Lisbeth Jørgensen, forsikringskonsulent i a-kassen Ase, fylder 50 år mandag 14. august.

Oprindelig er hun uddannet kok og juridisk sekretær, men har i 10 år arbejdet som sagsbehandler i Københavns Kommune med repatrieringssager. I Ase, behandler hun primært ansøgninger om dagpenge.

Niras
Majid Mahmoudi Toutzari, 38 år, er ansat hos Niras, hvor han skal arbejde som specialist inden for strukturel design.

Majid Mahmoudi Toutzari er civilingeniør og kommer fra en stilling hos Payabtarh Consulting Engineers Company, Teheran, i Iran, hvor han havde ansvar for at designe og overvåge omfattende projekter for forskellige kunder inden for Irans ministerium for olie, sport og sundhed, samt at lede alle aktiviteter om strukturel design, forberede dokumenter og føre teknisk tilsyn med projekterne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141