Et ”varmt tag” med udvendig isolering
Taasinge Elementer er Danmarks ældste og førende producent af præfabrikerede tag- og facadeelementer. Fabrikken har leveret tagelementer af typen T-4 til Vandhuset Panteren. Det er en uventileret elementtype, hvor isoleringen anbringes helt eller delvist på konstruktionens udvendige side, så træet holdes varmt og kondensdannelse undgås. T-4 anvendes typisk i svømmehaller, vaskerier og virksomheder med højt styret fugtniveau.
– Vi samarbejdede med totalentreprenøren Entreprenør Morten C. Henriksen om Taastrup Svømmehal, hvor vi havde en tæt dialog og på baggrund af vores omfattende videndatabase og erfaring kunne yde rådgivning om valg af den rette løsning. Herefter blev vi inviteret til også at deltage ved Vandhuset Panteren. T-4 er som alle vores øvrige elementer baseret på træ, som er et af de mest bæredygtige byggeelementer, man kan anvende, fortæller salgskonsulent Torben Bruun og tilføjer:
- Når man bruger 1 m3 træ til konstruktionsmateriale i stedet for 1 m3 beton eller stål, spares atmosfæren forudledning af 2 tons CO2, og så gavner det samtidig sundheden og økonomien at anvende træ. Taasinge Elementer producerer kunde-og ordretilpassede løsninger baseret på højfleksible standarder.
– Vi tager afsæt i gennemprøvede konstruktioner, som vi producerer på vores danske fabrikker. Det forhindrer os dog ikke i at spænde vidt, når det kommer til løsninger. Vores elementer dækker fra soklen og op til spidsen af taget, og vi har leveret til nogle af de mest komplekse byggerier i Danmark. Vores tegnestue har projekteret i 3D siden 2002, og de har stor viden og indsigt i 3D modellering. Sammen med arkitekter over hele landet har vi været med til at udvikle geometrisk avancerede konstruktioner og specielle designkoncepter som dobbeltkrumme flader, buekonstruktioner, foldetage og meget andet. Brugen af træelementer har mange fordele. Udover de rent miljømæssige kan nævnes den korte byggetid, så byggerierne kan lukkes hurtigt, og de indvendige arbejder påbegyndes.
- Vi står naturligvis altid til rådighed for at fortælle mere om fordelene ved at anvende trækonstruktioner, og vi tilbyder rådgivning til arkitekter, entreprenører og rådgivere i alle faser af en byggesag.
Faktaboks Taasinge Elementer blev etableret i 1971. Fabrikken er kendt for sin høje kvalitet og gennemtænkte detaljer. Produktionen foregår på to moderne og fleksible produktionsanlæg i Hampen og på Taasinge. Ved at anvende facade- og træelementer i byggeriet kan man flytte flest mulige operationer fra byggeplads til fabrik under kontrollerede betingelser og med brug af moderne og fleksibel produktionsteknologi. Taasinge Elementer er som den eneste elementproducent i Danmark certificeret til at udføre limede, bærende konstruktioner. Læs mere på www.taasinge.dk |