23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Aabybro, Hinnerup, Roslev, Thorum, Odense, Sønderborg, Rødby og på Frederiksberg

REGION NORDJYLLAND

AABYBRO

Nyt boligområde
Jammerbugt Kommunalbestyrelse har vedtaget Lokalplan 27-022, Boligområde, Hovensvej, Aabybro og et tilhørende kommuneplantillæg endeligt.

Lokalplanen er udarbejdet for at sikre, at der fortsat vil være et udbud af attraktive byggegrunde i Aabybro.

Det nye boligområde, som lokalplanen åbner op for, vil komme til at bestå af åben-lav bebyggelse i form af parcelhuse med én bolig eller dobbelthuse. 

REGION MIDTJYLLAND

HINNERUP

Udstykning
Favrskov Byråd skal på sit møde i dag tage endelig stilling til, om Lokalplan nr. 373 - Boligområde ved Humlehaven i Hinnerup og tillæg nr. 22 til Kommuneplan 13 skal vedtages endeligt.

Lokalplanområdet omfatter et areal på cirka 5,7 hektar, hvoraf størstedelen er kommunalt ejet og en mindre del er ejet af staten. Det statslige areal er udlagt som fredsskovpligtigt naturområde, mens det resterende areal er udlagt til boligområde med tilhørende veje og fællesarealer.

Formålet med lokalplanen er at skabe et attraktivt og velfungerende boligområde i Hinnerup med gode rekreative forbindelser til de øvrige boligkvarterer mod syd og vest og til det planlagte skovrejsningsområde nord, syd og øst for lokalplanområdet

Lokalplanen giver mulighed for at udstykke 30 parcelhusgrunde i størrelser mellem 950 og 1.135 kvm.

Med den endelige vedtagelse af lokalplanen åbnes der mulighed for udstykning af området og byggemodning med anlæg af veje, stier og efterfølgende grundsalg. 

ROSLEV

Multibaner
Roslev Idrætsklub har søgt Skive Kommune om et tilskud på 200.000 kroner til etablering af to multibaner, og Skive Byråd træffer beslutning i sagen på sit møde i dag.

Roslev IK ønsker at erstatte to tennisbaner, som er i dårlig stand og som ikke bliver brugt ret meget, med to multibaner. Multibanerne vil blive udstyret med et særligt underlag, der øger affjedringen, hvorved banerne kan benyttes til flere typer boldspil. I hegnet rundt om banerne vil blive indbygget fire fodboldmål.

THORUM

Skov
Skive Byråd skal på sit møde i dag blandt andet tage stilling til, om der skal frigives 200.000 kroner til etablering af Skov i Thorum.

Arealet som ønskes tilplantet har tidligere været hjemsted for traktor pulling plads og Thorum gl. skole, men med begge disses nedlæggelse, er der fremkommet et grønt område midt i Thorum, som borgerne ønsker forskønnet med skov.

Arealet som ønskes tilplantet udgør 1,6 hektar.

Projektet omfatter også etablering af sti, borde, bænke og hegn.

REGION SYDDANMARK

ODENSE

Mobilitet og byrum
Odense Byråd har vedtaget Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024.

Handlingsplanen er en samlet plan for udviklingen af fremtidens mobilitet og byrum, som skal være med til at understøtte Odenses vækst og fremgang, og som skal sikre, at byrums- og mobilitetsplanlægningen tænkes helhedsorienteret med fokus på trafiksikkerhed, fremkommelighed, bæredygtig mobilitet og bedre byliv uanset valg af transportmiddel. Planen indeholder et bruttokatalog over handlinger, der tilsammen vil sikre, at kommuneplanens mobilitetsmål nås.

By- og Kulturudvalget skal årligt udvælge projekter til gennemførelse og til de kommende års budgetforhandlinger. 

SØNDERBORG

Udstykning
Sønderborg Byråd skal på sit møde i morgen blandt andet tage stilling til, om Lokalplan nr. 4.4-4, udstykning til boliger ved Borrevej i Sundsmark, Sønderborg skal vedtages endeligt. Formålet med lokalplanen har været at give mulighed for at udstykke 14 parcelhusgrunde i et område, der er udlagt som grønt område. 

REGION SJÆLLAND

RØDBY

Vindmøller
Lolland Byråd har vedtaget "Lokalplan 360-94 og Kommuneplantillæg 56 for vindmøller ved Skodsebølle" med tilhørende miljøredegørelse endeligt.

Lolland Kommune ønsker med det nye plangrundlag at give mulighed for mulighed for opstilling af tre vindmøller ved Skodsebølle.

Lolland Byråd har ligeledes vedtaget "Lokalplan 360-95 for vindmøller ved Rødby Fjord III" med tilhørende sammenfattende miljøredegørelse endeligt. Disse planer baner vej for opstilling af otte vindmøller ved Rødby Fjord III.

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSBERG

Opgradering af belysning
Frederiksberg Kommune har afsat 10 mio. kroner til opgradering af belysningen på Frederiksberg Allé. Heraf er der i 2017 afsat to mio. kroner til planlægning, projektering, visualisering og påbegyndelse af udskiftningen. Udskiftningen er berammet til at skulle være færdig i 2020.

Frederiksberg Kommunalbestyrelse anlægsbevilgede de to mio. kroner på sit seneste møde.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|