Byggeriet betaler Danmarks 7. højeste selskabsskat

Bygge- og anlægsbranchen spyttede i 2015 1,9 mia. kroner i selskabsskattekassen. Dermed kommer branchen ind på en 7. plads over erhvervslivets største bidragydere til den hylde i Finansministeriets pengeskab, som der står selskabsskat på.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Dansk Byggeri har gennemgået for Licitationen - Byggeriets Dagblad. Det tungeste selskabsskattelæs trækker industrien efterfulgt af finansierings- og forsikringsbranchen og handelsbranchen. Samlet set betalte de danske virksomheder 56,6 mia. kroner i selskabsskat i 2015.

- Der er andre brancher, der betaler mere i selskabsskat end byggeriet gør, enten fordi de som, handelsbranchen er større, fordi de som industrien har store eksportindtægter eller har høj aktivitet på aktier og værdipapirmarkedet set i forhold til beskæftigelsen. Ellers ligger byggeriet nogenlunde på gennemsnittet, hvad selskabsskat angår, siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg.

2016 var jubelår
Når der i løbet af 2018 kommer branchefordelte tal for 2016, vil man formentlig se et nyt hop opad i selskabsskattebetalingen i bygge og anlæg, vurderer Bo Sandberg.

- 2016 var nærmest et jubelår med høj vækst i beskæftigelse og omsætning, men også forbedrede regnskabstal, når der males med den brede pensel, siger han.

Tilbage i 2014 lavede Dansk Byggeri en analyse af bygge- og anlægsbranchens årlige samlede skattebetaling. Den viste, at for hver gang en håndværker er beskæftiget, sender virksomhederne, de ansatte håndværkere og forbrugerne omkring 255.000 kroner om året i snit til statskassen.

Bredere perspektiv
Udover selskabsskat, bidrager bygge og anlæg med moms, indbetalt indkomstskat for branchens ansatte, energi, miljø- og transportafgifter, udbytteskat, dækningsafgift af erhvervsejendomme og når man ser på en branches samfundsbidrag, er det derfor vigtigt at se bredere end selskabsskatten.

- Den samlede skatte- og afgiftsbetaling i bygge og anlæg løb i 2013 op i mindst 36,8 mia. kroner. Det svarer godt og vel til halvdelen af den årlige udgift til folkeskolen. Det tal vil være steget med en hel del milliarder i 2016, siger Bo Sandberg.

Stabile vilkår
Ser man på selskabsskatten over en 10-årig periode, viser tallene, at alle branchers selskabsskat dykker i 2009, men at byggeriet er den branche, der bliver hårdest ramt af krisen. Og skal man undgå de store dyk i selskabsskat, så er det vigtigt med en stabil konjunktursituation, mener Bo Sandberg.

- Selskabsskatten er formentlig den allermest konjunkturfølsomme af samtlige skatter. Det skyldes, at det er overskuddet og ikke for eksempel omsætningen, der beskattes. Så hvis man fra politisk side ønsker at optimere selskabsskatteprovenuet, er det allervigtigste at holde liv i det økonomiske opsving og sikre stabile, erhvervsvenlige rammevilkår, siger han.

Asymmetri og ugunst
Fordi bygge- og anlægsbranchen er blandt de mest konjunkturfølsomme brancher med meget svingende aktivitet og svingende indtjening, hører byggeriet til de brancher, som har mest gavn af reglerne om underskudsfremføring - det vil sige, at 60 procent af tidligere års underskud kan modregnes i årets overskud, med lavere selskabsskattebetaling til følge.

Derfor er det også en vigtig politik-anbefaling fra Dansk Byggeri i forbindelse med efterårets vækstpakke-forhandlinger, at begrænsningerne i retten til fremføring af underskud fjernes.

- Begrænsningen er udtryk for en asymmetri i skattesystemet til ugunst for erhvervslivet. Det var et af de forslag som Produktivitetskommissionen for tre år siden betegnede som en oplagt "lavt hængende frugt". Fjerner man 60-procent-reglen for begrænsning af selskabers ret til fradrag for underskud og erstattes af fuld ret til underskudsfremførsel, koster det første år omkring 700 mio. kroner, men effekten falder til omkring 70 mio. kroner i såkaldt varig virkning, siger Bo Sandberg.

Danmark har løbende sænket selskabsskatten - sidst skete det under SRSF-regeringen, hvor selskabsskatten blev sænket fra 25 til 22 procent. Det skete dengang i kølvandet på en svensk skattesænkning. Også Finland, Storbritannien og Norge er i gang med at sætte selskabsskatterne ned.