23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Middelfart, Christiansfeld, Viborg og Tange

REGION SYDDANMARK

MIDDELFART

Udbygning af hotel
Hotel Sixtus har fremsendt et fornyet projekt vedrørende hotellets ønske om udvidelse af hovedbygningen til Middelfart Kommune. Økonomiudvalget skal på sit møde i dag drøfte, hvorvidt det nye projekt kan danne baggrund for udarbejdelse af såvel forslag til kommuneplantillæg som til lokalplan for hotelområdet. 

CHRISTIANSFELD

Almene boliger
By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune har udarbejdet et forslag til lokalplan, der skal bane vejen for omdannelse af Christiansfeld gamle skole, som har stået tom siden 2013, til almene boliger.

Domea har i samarbejde med Kolding Kommune gennemført en arkitektkonkurrence om omdannelsen af den gamle skole i Christiansfeld til almene boliger, og vinderforslaget og dommerkomiteens bemærkninger har ligget til grund for udarbejdelsen af lokalplanforslaget.

De nye "felderhuse" foreslås opført med gule flensborgsten på gavle og gadefacader og træbeklædning på gårdfacader. Tage fremstår i røde tagsten i tegl. De eksisterende fredede bygninger restaureres, nyere tilbygninger mod gården nedrives og facaderne reetableres.

Lokalplanforslaget med tilhørende forslag til kommuneplantillæg forventes fremlagt i offentlig høring i otte uger i perioden 28. juni - 23. august, og endelig vedtagelse forventes herefter at være på plads den 30. oktober. 

REGION MIDTJYLLAND

VIBORG

Centerområde
Viborg Byråd har fremlagt Forslag til lokalplan nr. 479 - Centerområde mellem Falkevej og Indre Ringvej i Viborg til offentlig høring frem til 16. august, og der holdes borgermøde den 27. juni.

Lokalplanen er udarbejdet som led i realiseringen af Byrådets visioner for Viborg Baneby.

Lokalplanområdet ejes af Brøndum Ejendomme, som ønsker at skabe et urbant defineret gaderum, der giver Indre Ringvej en bymæssigt flot facade, og det er således byrådets og grundejers ambitioner, der tilsammen danner grundlag for lokalplanen.

Planen er at skabe et centerområde i lokalplanområdet, og det betyder blandt andet at der inden for området kan bygges etageboliger, liberalt erhverv, serviceerhverv samt butikker til store udvalgsvarer. 

TANGE

Opførelse af lagerhal
Virksomhedens Dan Roots A/S, Tange Søvej, har søgt Viborg Kommune om tilladelse til at opføre en ny lagerhal samt en række andre bygninger til forarbejdning og pakning af rodfrugter.

Da ansøgningen ikke er i overensstemmelse med gældende planlægning, skal der tages stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for området. Klima- og Miljøudvalget havde sagen på dagsordenen forleden og anbefaler, at der lokalplanlægges for området, så virksomhedens ønsker kan opfyldes.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|