23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stærkt samarbejde om beton til Ørestad

Spæncom og MT Højgaard begyndte arbejdet med betonleverancerne til byggeriet af Nordeas nye domicil, før kontrakten officielt var underskrevet

Samarbejde har været nøgleordet hos Spæncom og MT Højgaard, der som nogle af de drivende kræfter i byggeriet af Nordeas nye domicil i Ørestad har stået for betonelementerne.

Med 70 års erfaring med projektering, produktion og montage af elementløsninger til byggerier vidste de involverede fra Spæncom, at leveringen af de mange elementer ville kræve en ekstraordinær indsats.

Tidsplanen på blot ni måneder krævede logistisk præcision og en fejlfri kommunikation med byggeriets entreprenør MT Højgaard.

Allerede inden den officielle kontraktunderskrivelse satte parterne sig derfor sammen på projektkontoret for at optimere bygbarhed og totaløkonomi.

- For at kunne overholde de stramme deadlines og samtidigt levere det ønskede antal bjælker, søjler, huldæk og betonvægge, supplerede vi vores egen produktion hos andre leverandører. Vi satte alle kræfter ind for at kunne levere uden forsinkelser, siger Poul Dam, projektleder hos Spæncom, om den intensive levering af de mange elementer, til spaencom.dk.

Ifølge Poul Dam har MT Højgaard været en stabil samarbejdspartner, der har truffet afgørende beslutninger, når processen var ved at gå i stå.

Hurtig montage
- Det er, når noget går galt, at samarbejdet bliver vigtigt. Som entreprenør kan de i princippet læne sig tilbage i stolen, men der har MT Højgaard hele tiden arbejdet på at få montagen videre hurtigst muligt. Der var en erfaren montageleder på opgaven, som havde oplevet alt før, så der i fællesskab kunne findes den bedste løsning. Det har været værdifuldt, at vi kunne køre det på den måde, siger Poul Dam.

Også hos MT Højgaard var der tilfredshed med samarbejdet.

- Der har været en kombination af meget kompetente folk i Spæncom, vilje og store kompetencer til at samarbejde og et formidabelt godt humør i processen. Det er den indsats der, trods en meget stor geometrisk og statisk kompleksitet, har betydet, at vi overholdt tidsplanen for et projekt til over en mia. kroner. Det er godt gået af Spæncom, siger seniorprojekteringschef hos MT Højgaard, Jens Haldager, til spaencom.dk. 
kargaard

BREAKING
{{ article.headline }}
0.089|instance-web03