(Eysturoy, Færøerne) Der sker noget på Færøerne for tiden.
Ud over et nyt stort havneprojekt, kommer også to nye tunneller inden for over-skuelig fremtid. Det er NCC, der har opgaven med at bore og sprænge klipperne, så der kan køres igennem. Tunnellerne er forbundet via en underjordisk rundkørsel og er et projekt til to milliarder danske kroner.
Den ene tunnel skal løbe mellem Eysturoy og Streym-oy og vil blive kaldt Eystur-oyartunnelen, mens den anden tunnel skal løbe mellem Streymoy og Sandoy og vil blive kaldt Sandoyartunnelen.
Projektet har været udbudt i licitation, vundet af NCC, der tidligere har bygget tunneller på Færøerne, nemlig tunnelen til Vagar, hvor lufthavnen ligger.
Færdige i 2021 og 2024
Eysturoytunnelen er påbegyndt sidste år, og skal være færdig i 2021, mens Sandoy-tunnelen er planlagt færdig i færdig i 2024. Der er dog en option på, at den kan droppes, men den planlægges gennemført.
Eysturoytunnelen er knap 10 kilomenter lang, og Sandoy tunnelen er knap 11 kilometer lang.
Med en pris på to milliarder kroner taler man om en noget anden pris, den det, som danske tunneler koster. Det skyldes at man anvender norske normer at bygge efter, samt ikke mindst norsk metode. I Danmark kan man ikke sprænge sig vej gennem undergrunden, men det kan man på Færøerne og det sker med ca. 15 meter i døgnet. Der sprænges ca. fem meter ad gangen, hvorefter materialet køres ud af tunnelen.
Godt i gang
Da Licitationen Byggeriets Dagblad kommer forbi, er man godt i gang med Eysturoytunnelen, men der er et stykke vej endnu. Man er omkring 400 meter inde, så dagslyset anes stadig, når man står helt inde i bunden. Når sprængningen og transporten af materialerne ud er foregået, stabiliseres tunnelen med hurtigttørrende beton, som sprøjtes på. Der bores ankre ind, det vil sige nogle lange bolte som monteres. Det drejer sig om ikke færre end 81.000 ankerbolte i den ene tunnel og godt 60.000 i den anden. og der laves skotrender ude i siderne, så vand kan passere ned til nogle grave under vejanlægget, hvorfra vandet pumpes væk. Der vil til stadighed være gennemsivning af vand, som skal fjernes.
Vi har før beskrevet tunnelsprængninger i Norge, og det som nævnt samme metode. En flerarmet maskine, som styres med stor præcision, og som kræver erfarne maskinførere, borer simultant flere huller ad gangen. Dernæst ilægges sprængstofferne, og så sprænges der.
Meget forskel på trafikken
De to tunneler skal henholdsvis håndtere omkring 5.500 b iler pr. døgn og 310 biler pr. døgn. Der er taget en politisk beslutning om, at der skal være lige vilkår for tæt befolkede og tyndt befolkede øer.
Tunnelerne skal finansieres med brugerbetaling. Man forventer mest trafik i Eysturoytunnelen, der dermed skal være med til at finansiere Sandoyartunnelen.
- Det at vi laver en rundkørsel underjordisk kan godt lyde kompliceret, men det lader sig gøre, siger Sigurd Leifsson Lamhauge, entrepriseleder på tunnelprojekterne for NCC.
Byggeri og drift af de to tunneler vil blive udført af et offentligt selskab. Landsstyret har indskudt 400 millioner kroner i selskabet frem til 2024.
To nye tunneller på vej i Nordatlanten
NCC har fået opgaven med at sprænge vejen mellem to øer, og det skal ske med en forgrening og den ene tunnel får en rundkørsel - inde i tunnelen