23948sdkhjf

Giv pumpebrønden en by-pass

En bypass-pumpebrønd kan være et økonomisk og pladsbesparende alternativ til regnvandsbassiner

I forsøget på at sikre sig mod følgerne af de stadigt hyppigere skybrud etableres der i disse år mange store, åbne eller lukkede regnvandsbassiner.

Men specielt i byerne giver det ofte udfordringer, fordi arealerne til bassiner ikke er til stede.

Det var også tilfældet på Lergravsparkens skole på Amager, der gentagne gange har oplevet oversvømmelser.

- I forbindelse med en større renovering blev vi bedt om at komme med forslag til en løsning af problemerne. Et regnvandsbassin ville beslaglægge hele skolegården, og da der samtidig er mange forsyningsledninger i jorden, ville det blive meget dyrt at anlægge. Så jeg begyndte at se mig om efter andre muligheder, fortæller projektleder Jesper Valentin Nielsen fra rådgivningsvirksomheden Cowi i en pressemeddelelse.

I sin søgen efter alternativer fandt projektlederen inspiration i løsninger, der er udviklet til parcelhuse. En løsning med et kombineret højvandslukke og en brønd, hvorfra regnvandet under tryk pumpes ud i kloaksystemet.

Ikke en standardløsning
Sammen med salgsingeniør Klaus Gerhard Hansen fra pumpeproducenten Grundfos gik man i gang med at videreudvikle idéerne til brug i større ejendomme, og resultatet blev en såkaldt bypass-pumpebrønd, der nu sikrer Lergravparkens skole mod oversvømmelse og uden, at det vil påvirke undervisningen.

- Problemet ved et traditionelt højvandslukke er, at man er nødt til at undgå at bruge vand, mens spjældet er lukket. Men i Grundfos-løsningen håndterer vi både regnvand og spildevand. Så livet i både skoler, virksomheder og for eksempel boligforeninger vil kunne fortsætte upåvirket, mens skybruddet står på, udtaler Jesper Valentin Nielsen.

Brønden er udstyret med to alternerende pumper, så der altid er en pumpe i reserve. Et "motionsprogram" sørger for, at hele systemet testes jævnligt, og via GSM-overvågning orienteres skolens pedel, hvis der opstår problemer.

- Det er ikke en standardløsning, vi har konstrueret. Vi er nødt til at have ret præcise oplysninger om de mængder, brønden og pumperne skal kunne håndtere, og det handler jo om de aktuelle forhold på stedet og om, hvordan skybruddet udvikler sig, forklarer Klaus Gerhard Hansen

Redskabet til beregning af skybruddets konsekvenser hedder Mike Flood.

- Systemet genererer en serie luftfotos eller en video, der helt tydeligt viser hvilke vandmængder, der vil være på et område og hvordan vandet vil bevæge sig minut for minut under et skybrud. Vi kan for eksempel basere det på oplysninger om den regn, der faldt under det voldsomme skybrud den 2. juni 2011, hvor store dele af København blev oversvømmet. Disse data lægger vi ind i systemet sammen med nøjagtige oplysninger om terrænet med blandt andet højder og jordbundsforhold, så vi kan se, i hvilken retning vandet vil bevæge sig og i hvilke mængder omkring den enkelte bygning. Vi indsamler oplysninger om bygningerne, deres tagarealer og -hældninger, facadestørrelser, kloaknet m.m., og vi får ikke mindst oplysninger fra de lokale forsyningsselskaber, som sædvanligvis har modeller for flowet i deres hovedkloaker. Og er kloakkerne overbelastede, har vi jo problemet i terrænet, siger projektleder Henrik Brøndholt Nielsen fra Cowi i pressemeddelelsen.

Klar med næste løsning
Med resultaterne i hånden kan Jesper Valentin Nielsen begynde at vurdere, hvad der skal til for at sikre bygningen mod oversvømmelse, og den sikkerhed efterspørger flere og flere.

Cowi og Grundfos er klar med næste bypass-løsning, der skal sikre kælderen i en datacentral, hvor oversvømmelse vil have alvorlige konsekvenser.
brahe

Sådan fungerer bypass-brønden
I dagligdagen løber regn- og spildevand fra Lergravparkens skole ved gravitation af sig selv til kommunens kloaksystem. Gravitations-røret passerer gennem bypass-brønden, og når vandmængderne stiger til mere end det dimensionerede, vil vandet via et overløb falde ned i brønden. Når vandstanden når en vis højde, lukker en ventil for tilbageløb fra kloaksystemet, den ene af brøndens to Grundfos SL1-pumperstartes, og vandet presses under stor kraft ud i det offentlige kloaksystem.

Brønden er af PE-materiale, og den dimensioneres i hvert enkelt tilfælde efter forholdene. Brønden på Lergravparkens skole har en dimension på ø2000 x 3335 mm.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109