OPP-veteran: Danmark bør være et OPP-hot spot

At søsætte et OPP-projekt kan sammenlignes med at købe et hus. Man optager et lån. Kreditforeningen undersøger om deres penge ender i en sikker investering og at prisen er rimelig.

Eksemplet er Ian Patersons. Han ved, hvad han snakker om. Som projektdirektør for OPP i den internationale rådgivningsvirksomhed Atkins’ managementdel Acuity har han over 25 års erfaring med offentlige-private partnerskaber og er dermed en af dem i verden, der har den længste erfaring med OPP.

Hans opgave er, at hjælpe regeringer og den private sektor med at indgå partnerskaber, analysere projekterne og monitorere det efterfølgende. Lige nu gælder det Silvertown Tunnel, der er en tunnel, der skal gå under Themsen i London samt en række projekter i Norge og Holland.

Og netop ordet ’række’ er et nøgleord indenfor OPP, for skal man have størst succes, så skal man gentage projektet flere gange, forklarer Ian Paterson i et interview med Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Man opnår de største fordele ved at bygge eksempelvis fem til ti skoler eller tre til fire vejstrækninger - som minimum. Det gør man for eksempel lige nu i Norge med tre projekter med vejstrækninger og med udsigt til 10 mere. Det har tiltrukket store internationale spillere. Det skyldes blandt andet at mængden af projekter gør det attraktivt at involvere sig i det, siger han.

Store spillere

Hvad ser du af fordele ved OPP? 
- Det er selvfølgelig lidt subjektivt, men generelt er fordelen, at man får mere værdi for pengene. Det er der mange grunde til. I et OPP-projekt kigger man på hele livscyklussen på et projekt. OPP er langsigtede projekter, så først og fremmest sikrer entreprenøren, at bygningen eller infrastrukturen holder 30 år, at den er omkostningseffektiv og uden fejl - for så skal han selv reparere den - og at tidsfristen overholdes. Man tænker derfor over, hvilke materialer, der vil være bedst til formålet og hvordan man efterfølgende kan drive bygningen eller operere infrastrukturen, siger Ian Paterson.

En anden fordel er konkurrencen, forklarer han videre:

- Nogle af verdens største globale spillere er involveret i OPP-projekter. Bare se på Irland og Holland, hvor man ser store internationale spillere - og ikke bare de mindre lokale entreprenører. De mindre lokale entreprenører spiller ofte også en rolle, men de mest succesfulde OPP-projekter er, hvor de er store internationale spillere teamer op med lokale entreprenører som partnere. På den måde bidrager de store spillere med konkurrence, som man ikke ville have haft på det lokale marked, siger han.

Men der er vel også risici ved OPP som model?
- Det er ikke en perfekt verden. Hvis ikke det offentlige er tilstrækkeligt dedikeret og ikke har styr på detaljerne i et projekt, kan det gå galt. Det kan det også, hvis de politiske vinde pludselig blæser i en anden retning. Det offentlige skal tage lederskab til projektet og sikre, at de får lavet kontrakterne rigtigt først gang. Historien viser, at selv i England endte nogle af de tidlige OPP-projekter med at blive for dyre, fordi man ikke havde lavet ordentlige kontrakter fra starten. Projektet skal altså have en robust business-case fra starten, understreger Ian Paterson

Ikke store ændringer

Hvilke andre risici ser du?
- Forandringer. Hvis den myndighed, der skal have udført projektet hele tiden laver ændringer efter kontrakten er underskrevet, så er det dårligt nyt for et OPP-projekt. Det er dårligt nyt for alle projekter, men især for et OPP-projekt, fordi det kan få indflydelse hele vejen ned på operatør-niveau. Vil man som myndighed have mulighed for hele tiden at ændre i et projekt, så er OPP ikke løsningen. En tredje risiko er hvis projektet er for stort eller småt til, at der er tilstrækkelig interesse. Hvis projektet er for småt, vil mange investorer ikke besvære sig med at involvere sig i projektet, fordi afkastet ikke er stort nok. Er det omvendt for stort bliver risikoen for stor, og så er det heller interessant, siger Ian Paterson.

Magelige skandinaver
I Danmark har vi ikke haft særlig mange OPP-projekter - hvorfor tror du, det er sådan?

- De skandinaviske lande har tenderet en socialdemokratisk tilgang og har haft en tradition for, at det offentlige leverer den offentlige service og infrastruktur. Denne model har tjent landende godt, så hvorfor ændre det, har holdningen været. Man har ment, at den offentlige sektor kunne gøre arbejdet bedre end den private sektor, for det har den altid gjort. Derfor har man ikke altid tænkt over, hvordan man får mest for pengene, og hvordan man får den største konkurrence. I skandinaven er den offentlige sektor stærk og kan måske føle sig lidt truet af den private sektor. Der er en vis grad af, at man gør tingene, som man altid har gjort uden at tænke på, om man får nok værdi for pegene, forklarer han.

Offentligt monopol

Så vi mangler altså modige politikere?
- Men man kan i hvert fald sige, at der i Skandinaven er et større offentligt monopol end andre steder i Europa. Derfor opfordrer jeg landene til ved hvert enkelt projekt at se på, om man kan få mest for pengene ved at køre projektet som OPP. Det skal være, fordi projektet er bedst som OPP - og ikke fordi man dermed kan få et projekt, som man ellers ikke ville have råd til. Man skal vælge OPP, hvis det giver et bedre resultat på den lange bane, siger han.

Ian Paterson giver et eksempel fra Irland, hvor man har kørt 10 vejprojekter som OPP. Alle projekterne blev færdige før tid, der har ikke været budgetoverskridelser og dermed har det offentlige givet risikoen videre til det private.

- Det har sikkert givet den private sektor hovedpine, men ikke desto mindre har det offentlige fået meget for pengene. Alene ved det første projekt var der 11 bydende konsortier med to til tre topspillere i hvert. Det er sådan noget man går glip af ved ikke at turde bruge OPP som en løsning, siger han.

Ikke et haveskur

Hvorfor er infrastrukturprojekter gode som OPP-projekter?
- Fordi de ofte er så store. Man kan ikke bruge OPP, hvis man skal have opført et haveskur - alene omkostningerne ved kontrakten og papirarbejdet vil gøre det enormt dyrt. Infrastrukturprojekter er af natur store projekter og derfor med en stor offentlig interesse i at få meget for pengene, forklarer Ian Paterson.

Hvilke mulige fremtidige danske OPP-projekter ser du? 
- Det kunne være Havnetunnelen eller den 3. Limfjordsforbindelse.

Fra vugge til grav

Hvor mange penge kan man spare ved OPP?
- Det er et godt spørgsmål. Det varierer fra sag til sag. Jeg kan ikke sige, at det er 20-30 procent. Regeringer deler ikke ud af den information. Dertil kommer, at mange af projekterne ikke er gamle nok til at man har fulgt den fra vugge til grav, siger han.

I Danmark har især venstrefløjspolitikerne kritiseret OPP for at være en dyr model - er der noget om snakken?

- Man kan spørge sig selv, hvad de baserer det på. Der er ikke nok viden og data om OPP i Danmark, til at man kan konkludere det. Derimod findes der gode eksempler fra Holland og en række andre lande. Tyskland har lige nu en bølge af OPP-projekter, hvor man har brugt den samme kontraktform. Derfor arbejder vi også på, at Danmark bliver et hot spot for OPP, siger Ian Paterson.

Atkins er et af verdens største infrastrukturrådgivere med 18.000 medarbejdere på verdensplan - heraf 450 i Danmark.