23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Entreprenørkoncern slår rekord med milepæl

Holdingselskabet J. Jensen - som står bag flere af Sjællands mest kendte entreprenørvirksomheder - kom stærkt ud af regnskabsåret 2016

Det er ofte en god idé at skele til regnskabet for Holdingselskabet J. Jensen ApS, hvis man vil have et billede af, hvordan byggebranchen generelt klarer sig.

Alene koncernoversigten fylder tre sider i årsrapporten for selskabet, der trækker tråde til flere navnestærke entreprenørvirksomheder på Sjælland.

Det gælder blandt andre for CG Jensen og Jönsson Entreprise, som Holdingselskabet J. Jensen begge ejer 51 procent af, mens Adserballe & Knudsen nu figurerer som en såkaldt associeret virksomhed med en ejerandel på 33 procent.

Endelig er der alle datterselskaberne, hvor Nedrivningsaktieselskabet J. Jensen og J. Jensen Materieludlejning begge hører blandt de mest kendte og største målt på omsætning. Og når alle selskaberne trækker i samme retning, smitter det naturligvis af på holdingselskabets regnskab, hvor overskuddet i 2016 var rekordhøj.

- Hvis vi holder ejendomsselskaberne udenfor, har de fleste selskaber performet bedre end budgetteret. Det gælder blandt andet for CG Jensen, som har tjent flere penge og været bedre til at køre sager igennem, siger Stine Egsgaard, der både er adm. direktør i Holdingselskabet J. Jensen og bestyrelsesmedlem i en lang række, af koncernens selskaber, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Overskud skæpper i kassen
Med en omsætning på 1.056 mio. kroner er CG Jensen klart den største virksomhed i J. Jensen-koncernen. Det skæppede derfor godt i kassen, at Glostrup-entreprenøren for en måned siden kunne fremvise et rekordoverskud på 90 mio. kr. før skat.

På samme vis trækker det op, at nedrivningsbranchen tøede op i anden halvdel af 2016, da Nedrivningsaktieselskabet J. Jensen på sin vis er hjertet i koncernen som den virksomhed, Jens Hørby Jensen grundlagde i 1986, da det hele tog sin begyndelse.

- Jeg tror, det var noget, alle i branchen døjede med, og det skyldtes egentlig bare, der ikke var så mange udbud. Virksomhederne i nedrivningsbranchen har ikke så lange ordrebøger, så når ordrene kommer fredag, skal de udføres mandag. Det betyder, at aktiviteten kan starte og stoppe uden varsel i den del af branchen, siger direktør Stine Egsgaard om udviklingen fra stilstand til aktivitet i nedrivningsbranchen sidste år.

Pengene får ikke lov at stå
Holdingselskabet J. Jensen har tjent op mod 300 mio. kroner i løbet af de sidste fem regnskabsår. Egenkapitalen lyder på 306 mio. kroner, men det giver ikke direktøren lyst til at afsløre planer om nye køb for koncernen, som har forbindelser til knap 50 forskellige selskaber.

- Vi har generelt haft pengene ude at arbejde, men strategien for de sidste fem år har været, at vi skulle konsolidere os. Vi har hele tiden været med til at starte nye ting op eller opkøbe virksomheder, så pengene har aldrig bare fået lov at stå, lyder svaret fra Stine Egsgaard på spørgsmålet om, hvorvidt nye opkøb er undervejs.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|