23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rubow-direktør vil øge indtjeningen

Omsætningen er gået frem i 2016, men bundlinjen er ikke fulgt med.
Virksomheden
Rubow Arkitekter A/S består af cirka 70 medarbejdere.

Ledergruppen udgøres af tre partnere og tre associerede partnere.

Kerneområdet er arbejde for offentlige og almene bygherrer - herunder boligbyggerier, universitets- og undervisningsbyggerier samt sundheds- og plejebyggerier.

Rubow Arkitekter arbejder på en højere indtjening på sine projekter.

Virksomhedens omsætning er steget fra 54,1 mio. kroner i 2015 til 60,9 mio. kroner i 2016, men indtjeningen er ikke fulgt med.

Årsresultatet lander på 1,8 mio. kroner mod godt to mio. kroner i 2015.

- Vi er tilfredse, men forventer et højere overskud i fremtiden, fortæller direktør Lars Bo Lindblad til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han betegner 2015 og 2016 som år på nogenlunde samme niveau:

- Det er vores akt, at vi skal være mere lønsomme fremover. Og jeg ser også, at vi bliver bedre og bedre til det.

Han fortæller, at de får flere og flere opgaver ind, og at de kan mærke, at de efterhånden har opnået en god position i markedet samtidigt med, at det går fremad i branchen generelt.

- Vi oplever en markedsvækst og stigning i antal opgaver i blandt andet Jylland, siger Lars Bo Lindblad.

Han peger på flere nye opgaver i den almene sektor for offentlige og almene bygherrer, og at Rubow Arkitekter også så småt ser, at flere private bygherrer kommer til.

- Vi ser lyst på fremtiden. Vi er i gang med en langsigtet konsolidering og professionalisering, påpeger han.

Fokus på procesoptimering
Efteruddannelse prioriteres i den forbindelse.

- Og vi satser kraftigt på en konsolidering af BIM-projektering, som optimerer procedurer, processer og måden, der samarbejdes og kommunikeres på internt og eksternt, siger Lars Bo Lindblad og fortsætter:

- Vi har in-house specialister, som udvikler værktøjer og plug-ins, som vi lige nu bruger på en stor totalrådgivningsopgave for Bygningsstyrelsen om ombygning og renovering af et laboratoriebyggeri på 17.600 kvm på Københavns Universitet.

Kerneområdet er netop arbejdet for de offentlige og almene bygherrer - herunder boligbyggerier, universitets- og undervisningsbyggerier samt sundheds- og plejebyggerier.

- Over hele linjen er der fokus på procesoptimering, og her vil vi være førende, fortæller direktøren, der tror på et forøget resultat i 2017.

- Vi forventer en stigning - både i top og bund, siger han og supplerer:

- Foreløbig tror vi på organisk vækst, men målet er ikke nødvendigvis at blive mange flere end de nuværende godt 70 medarbejdere.

Han påpeger, at virksomheden har en god størrelse og understreger, at de er en full-service virksomhed, der også har landskabsarkitektur in house.

En afdeling, der er vækstet de senere år og i dag tæller seks mand ledet af Stine Poulsen, der er associeret partner hos arkitektvirksomheden.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web02