Selvom ambitionen er vækst i 2017 for Juul & Nielsen-koncernen, så er målet ikke at blive mange flere end de nuværende godt 200 medarbejdere.
- Jeg vil rigtig fastholde en medarbejderstab på omkring de 200. Når man har 200 ansatte, så har man også en rimelig pæn afgang, og vi prøver i tilgangen at tilstræbe yngre medarbejdere, så vores gennemsnitsalder bliver holdt nede, fortæller adm. direktør, Tommy Nielsen.
- Vi vil gerne have de skarpeste knive i skuffen. Vi vil gerne have nogle unge, friske, dygtige hjerner med hænderne skruet rigtigt på, supplerer han og fremhæver deres elev Anton Holm, som forrige år blev Danmarksmester inden for tømrerfag og desuden har deltaget i andre mesterskaber.
- Dem vil vi gerne have flere af. Vi vil gerne have nogle unge mennesker, som vil branchen - både den teknologiske og håndværksmæssige uddannelse, og så vil vi gerne bygge dem op nedefra i organisationen, siger han.
Han påpeger, at cirka hver syvende medarbejder er elev, og at koncernen også tager ansvar i forhold til flygtninge.
- Vi beskæftiger pt. fire flygtninge, fortæller han.
Lærlingene kommer fra fagene snedker, maskinsnedker og tømrerfaget, oplyser han.
Direktør: Vi går efter de unge
Målet er ikke at blive mange flere i Juul & Nielsen-koncernen, men målet er at få fat i de unge, friske hoveder