Nu stiger byggeriet af parcelhuse (måske) igen

Det påbegyndte byggeri af enfamiliehuse stiger med 20 procent til 6.000 i år. Udviklingen fortsætter i 2018, hvor byggeriet af 7.200 parcelhuse vil blive påbegyndt. Det konkluderede Dansk Byggeri for nylig i en stor boligmarkedsanalyse, som dermed skriver sig ind i rækken af prognoser, der forudsiger snarlig fremgang på boligmarkedet.



Matcher forudsigelserne så virkeligheden?

- Nej, det synes jeg ikke, siger Steffen Baungaard, der er adm. direktør i HusCompagniet.



Danmarks største typehusbygger solgte sidste år 1.500 huse. Det virker derfor indlysende, at Steffen Baungaard har fingeren på boligmarkedets puls. Og selv om den bestemt er til stede - pulsen, altså - så galopperer den ikke afsted med samme tempo, som Dansk Byggeri forudsiger det, mener direktøren.



- Jeg vil ikke begynde at gætte på, hvordan året kommer til at gå, men jeg kan ikke se, hvordan markedet skulle gå amok på den måde. Det ville glæde mig, hvis de har ret, men jeg tror det ikke.



Kommer fra lavt udgangspunkt

Maria Schougaard Berntsen er økonomisk konsulent i Dansk Byggeri og har derfor været med til at udfærdige boligmarkedsanalysen. Hun mener ikke, at forventningerne er sat for højt. Snarere tværtimod, siger hun med henvisning til sidste uges tal fra Danmarks Statistik, som opjusterer de samlede forventninger til boligbyggeriet fra februar med 14 procent.



- 20 procent er en stor stigning, men det skyldes også, at vi længe har ligget ret lavt. I en historisk kontekst er det ikke spektakulært med de 5.-6.000 enfamiliehuse, som vi ligger på nu, siger Maria Schougaard Berntsen, som dog erkender, at vurderingen bliver lidt mere uklar, når det handler om tallene for det kommende år.



- Vi føler os mindre i tvivl om 2017, end vi gør om 2018. Om det bliver 7.000, 7.500 eller 6.500 i 2018, tør jeg ikke lægge hovedet på blokken for, men det er vores mest ædruelige skøn.



Maria Schougaard Berntsen henviser til flere undersøgelser, som viser, at parcelhuset fortsat er danskernes foretrukne boligform. Desuden peger hun på, at typehusbyggerne over en bred kam rapporterer om fyldte ordrebøger.



Typehusbyggerne spreder sig

En anden tendens er, at typehusbyggerne nu igen breder sig mere geografisk over hele landet. Det er kun få år siden, normalen i branchen var, at virksomhederne maksimalt bevægede sig 100 km. væk fra eget hovedkontor. I dag skyder flere lokale salgsafdelinger hastigt op.



Et eksempel er Milton Huse, der sidste år åbnede kontor og showroom i Odense som supplement til hovedkontoret i Horsens og afdelingerne i Herlev og Aalborg. Og flere kan være på vej, siger grundlægger Erik Rehnquist til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



Samme melding kommer fra branchens store spiller i form af HusCompagniet. For selv om direktør Steffen Baungaard altså ikke tror på, markedet vokser med 20 procent de næste to år, så budgetterer han med fortsat vækst i virksomheden, der også satser hårdt på både det svenske og det tyske marked.



Et er nemlig sikkert. De største typehusbyggere vinder markedsandele, mens pladsen til de små virksomheder bliver stadig mere trang. Det skyldes blandt andet, at kunderne er vænnet til først at betale ved indflytning, hvilket stiller store krav til typehusbyggernes kapitalapparat. Derudover kræver det en vis volumen at forhandle sig frem til attraktive aftaler med materielleverandørerne, som også gerne vil have en bid af kagen i et (måske) voksende marked.



- Vi har flere folk ansat i dag, end vi havde før krisen. Vi bygger færre huse, men det er fordi, husene er blevet større, så kvadratmetermæssigt bygger vi mere, end vi gjorde før krisen. Til gengæld er indtjeningen blevet væsentligt lavere, opsummerer direktør Lars Jørgensen fra Preben Jørgensen Huse, der har 30 ansatte og som solgte 85 huse sidste år.