23948sdkhjf

Falk-Petersen bygger for østjysk maskinfabrik

For godt 10 år siden byggede J. Falk-Petersen A/S en produktions- og kontorbygning til Larsens Eftf. på Platinvej nordvest for Kolding by.

Nu er den østjyske smede- og maskinfabrik vokset ud af sine rammer, og præcis som dengang er det J. Falk-Petersen, der skal stå for byggeriet som totalentreprenør.

I denne måned går spaden i jorden til det 3.500 kvadratmeter store nybyggeri, som opføres på Marsvej godt seks kilometer nord for den nuværende adresse. Går alt efter planen, kan Larsens Eftf. tage sine nye faciliteter i brug medio december.

Hos J. Falk-Petersen fortæller salgschef Jan Hollænder, at byggeriet for Larsens Eftf. langt fra er den eneste større entreprise i ordrebogen. Virksomheden er inde i en positiv udvikling, og det vil kunne aflæses, når det seneste årsregnskab offentliggøres om nogle måneder:

- Vi har lynende travlt og har netop lukket regnskabet for 2016/17 med en væsentlig omsætningsfremgang. Det ser generelt meget positivt ud, fortæller Jan Hollænder.

Han kom til J. Falk-Petersen i maj 2016 og kan se tilbage på et spændende første år med ”store udfordringer på den fede måde”, som han udtrykker det. Ansættelsen er et udtryk for, at J. Falk Petersen ønsker at gå lidt mere offensivt til værks i sit salgsarbejde:

- Det er en virksomhed, som hidtil har bygget sin forretning på faste kunder og mund-til-mund. Jeg er kommet til med et stort netværk efter 35 år i byggebranchen, og det begynder vi at se resultatet af nu, siger Jan Hollænder.

Byggeriet for Larsens Eftf. omfatter i alt 3.500 kvadratmeter, heraf en produktionshal på 2.450 kvadratmeter, kontor- og velfærdsbygning på 400 kvadratmeter samt 2.800 kvadratmeter belægning omkring bygningen. Hovedbygningen udføres i sandwichelementer, mens den uopvarmede hal får facade med sinusplader.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126