23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Positive nyheder hos rådgiverne

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Efter finanskrise-årene er det heldigvis ved at være de mere positive nyheder, der kommer ud af diverse konjunkturmålinger. Ikke mindst fra rådgivervirksomhederne, som i den grad buldrer derudaf.

Den seneste konjunkturmåling fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) vidner om en branche med rekordhøj beskæftigelse og fremgang i ordrebeholdningen. Særligt byggeopgaverne er med til at trække i opadgående retning, mens det som i den resterende del af bygge- og anlægsbranchen fortsat er infrastrukturopgaverne, der trækker nedad.

FRI noterer i konjunkturmålingen, at særligt udviklingen på de internationale markeder forventes at få stigende betydning, og flere rådgivere etablerer da også udenlandske datterselskaber.

Men der er stadig et godt stykke op til de største i Europa. Ifølge Svensk Teknik och Designs (STD) seneste Sector Review-undersøgelse er Rambøll blandt de 10 største rådgivere i Europa, mens Cowi og Niras befinder sig blandt de 100 største i Europa. Sidstnævnte har med opkøbet af Alectia for alvor luftet ikke mindst nordiske ambitioner, og skal de helt store rådgivere vokse, er det ikke mindst i udlandet, at opgaverne ligger.

Som det er i dag med ikke mindst de statslige investeringer herhjemme på infrastrukturområdet, bliver der en stadig hårdere kamp om netop disse opgaver, som ofte er store og lukrative. Men usikkerheden om fremtidige opgaver på området er fortsat alt for stor til, at rådgiverne kan satse entydigt på dette.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11