23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggeorganisationer: Byggebranchen kan få glæde af boligaftale

Mere nybyggeri frem mod 2021 og flere renoveringer kan være positive effekter af den nye boligskatteaftale, som et bredt politisk flertal er blevet enige om. Det vurderer Dansk Byggeri og Dansk Håndværk

Der er kommet en ny boligskatteaftale i hus, og den bliver modtaget positivt af byggeorganisationerne Dansk Byggeri og Dansk Håndværk.

Aftalen blev præsenteret tirsdag eftermiddag af VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale, og det, der først og fremmest modtager roser, er, at der er tale om en bred politisk aftale, som skaber ro om boligskatten og tager hul på den usikkerhed, der har været på området.

- Aftalen er ganske positiv af mange grunde - blandt andet fordi det er en bred politisk aftale, som rækker flere år frem. Det er godt, for der har været generel usikkerhed den senere tid. Nu er der kommet klarhed på området, siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Det er utrolig vigtigt, at der er sikkerhed og gennemsigtighed. Boligen er for mange den største investering her i livet, og derfor er det vigtigt med et klarsyn over udgifterne, supplerer Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk.

Han understreger, at det er positivt, at ingen skal gå fra hus og hjem med aftalen, og begge påpeger de, at den nye aftale kan få positiv betydning for byggeriet.

Håb om mere aktivitet
Bo Sandberg fremhæver i den forbindelse en forventning om mere aktivitet på boligmarkedet frem mod 2021, hvor de nye regler træder i kraft.

- I og med, der er skabt klarhed over boligbeskatningen, og hånden bliver holdt under boligejernes økonomi, så trækker det i positiv retning. Det vil være fordelagtigt at komme ind på boligmarkedet, inden de nye regler træder i kraft, og vi forventer lidt mere nybyggeri frem mod 2021, hvorefter det måske går lidt i stå igen, siger han.

Her henviser han til, at der bliver givet skatterabat til de boligejere, der er på markedet inden 2021, og at det derfor vil være en fordel at komme ind inden.

Han fremhæver desuden, at Dansk Byggeri ikke har foretaget beregninger på effekten endnu, men at der med skatteklarheden "formentlig" vil ske en lille stigning i byggeaktiviteten i 2019 og 2020, mens de ikke tror på, at det kan nå at få den store effekt på 2018.

Morten Frihagen er enig i, at der bestemt ikke er noget der trækker i retning af et fald på området.

Flere renoveringer kan komme
Også på renoveringsaktiviteten forventes aftalen at få betydning.

I og med, at man begunstiger boligejerne med cirka 20 mia. kroner, som boligaftalen koster, at grundskylden indfryses frem mod 2020, og såvel stigninger i grundskyld som ejendomsværdiskat kan indfryses fra 2021, når de nye regler træder i kraft, får boligejerne penge mellem hænderne, som kan bruges på renoveringer, lyder det fra Bo Sandberg.

- Når der er mere ro på noget, man har været usikker på, så giver det plads til, at man som boligejer kan begynde at tænke mere i retning af renovering og sætte projekter i gang, supplerer Morten Frihagen og roser modellen med, at der ikke nødvendigvis kommer her-og-nu-beskatning for de nuværende boligejere, men at der er mulighed for at indfryse stigninger, som så først betales ved salg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078