23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rådgivende ingeniørfirma løfter sig

Frem er det gået i 2016 for Wissenberg A/S Rådgivende Ingeniører, der ikke har ambitioner om yderligere vækst i 2017. Omvendt vil virksomheden gerne "hoppe lidt på stedet", fortæller direktør

Wissenberg A/S Rådgivende Ingeniører har udlevet ambitionen om vækst i 2016.

Et mål, adm. direktør Lars Bendix Christensen pointerede over for Licitationen - Byggeriets Dagblad i april sidste år, da regnskabet for 2015 blev offentliggjort.

I 2015 landede virksomheden en nettoomsætning på 52 mio. kroner, som i 2016 er steget til 74,8 mio. kroner.

På bundlinjen er der også sket en positiv udvikling. Virksomheden lander 5,3 mio. kroner i plus mod et plus på 1,8 mio. kroner i 2015.

- Vi har et meget tilfredsstillende overskud, fortæller Lars Bendix Christensen og påpeger, at virksomheden også er vokset medarbejdermæssigt og i dag er oppe på de godt 75 mand.

- Vi har haft en ordrebeholdning og ordresammensætning i 2016, som har været meget stabil. Vi har haft en ordreportefølje, som er faldet på en fornuftig måde, så vi har kunnet fastholde beskæftigelsen. Der har været travlhed men ro på, og det har været godt for os, fortsætter han.

Og så har de ikke haft sager i året, som er gået galt rent økonomisk. Omvendt har der været en god indtjening på sagerne, oplyser direktøren og fortæller, at punkterne sammenlagt har bevirket, at virksomheden har kunnet udbetale et "betragteligt" bonusbeløb til medarbejderne.

Når basismålet er nået, kører virksomheden nemlig med en bonusordning inspireret af fiskerkutterne, hvor en tredjedel går til medarbejderne, en tredjedel til skibet og en tredjedel til kaptajnen.

Hos Wissenberg A/S Rådgivende Ingeniører er der i stedet for skibet tale om virksomheden, og kaptajnen dækker her over aktionærerne, fortæller Lars Bendix Christensen.

Ikke aggressivt vækstmål i 2017
Han oplyser, at de med de nye medarbejdere føler sig godt rustet til 2017, hvor der ikke er en ambition om vækst.

- Vi har ikke noget aggressivt vækstmål i 2017. Faktisk tror jeg ikke, vi når 2016-resultatet, som virkelig også er et flot resultat, siger direktøren.

Han peger i stedet på en forventning om en omsætning på omkring 60 mio. kroner og et resultat før skat på omkring 4,5 mio. kroner.

- Jeg synes en af udfordringerne for en virksomhed som vores er at bevare nærhedsprincippet. Midt i al travlheden og succesen handler det om at fastholde det stærke sociale fokus, medarbejdertrivslen og den kultur, vi har i virksomheden. Vi kunne godt tænke os at blive stående lidt på den størrelse, vi har, forklarer han og fortsætter:

- Vi vil gerne hoppe lidt på stedet.

Han oplyser desuden, at der er lavet en ny ledergruppe, og at de har åbnet op for, at man i virksomheden ikke nødvendigvis behøver at være partner for at bestride en ledelsesrolle. Medarbejdere er blevet flyttet op, og der er blevet ansat nye, og den nye ledergruppe kunne virksomheden godt tænke sig at give lidt tid.

Men samtidigt er det en balancegang, for de vil også gerne være med på udviklingen, fortæller Lars Bendix Christensen.

Han fremhæver desuden, at det i opgangstider er vigtigt med fokus på kvaliteten.

Virksomhedens kerneområder er fortsat helhedsplaner og større renoveringsprojekter i alment regi.

60 procent af aktiviteten er på de almene boliger.

- De er de projekter, som generer vores resultater, siger han og påpeger, at de har godt fat i det marked, som også har en særlig plads i deres hjerter.

Men 2016 har også budt på andre sjove og udfordrende projekter - blandt andet på det nye besøgscenter på Hammershus, så virksomheden gør sig ikke kun i Sjælland, men det er her hovedfokus er, lyder det fra direktøren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|