23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

JCN Bolig indtager København

Samtidig er ambitionen at vokse i et tempo, så der skal ansættes mindst én ny medarbejder hver måned i år

JCN Bolig er klar til at gøre sit indtog i København, hvor entreprenørvirksomheden efter sommerferien håber at kunne tage hul på de første byggeopgaver.



- Vi vil gerne etablere os i København i anden halvdel af 2017. Vi arbejder specifikt med fire forskellige opgaver, hvor vi forventer, at i hvert fald halvdelen kommer i mål i løbet af andet halvår. Så det kører egentlig, som det skal, siger direktør og medejer Flemming V. T. Rasmussen til Licitationen - Byggeriets Dagblad om status efter et par år med opfordringer og tilløb.



JCN Bolig har i dag hovedkontor i Vildbjerg, som ligger 100 km. stik vest fra Århus, hvor virksomheden har sit andet kontor. Går alt efter planen, åbner virksomheden et tredje kontor i København i løbet af et par år.



- Vi vil gerne starte med 2-3 byggeopgaver i København i 2017 og 2018. Når vi er oppe at køre på byggepladserne med en etableret byggeledelse, vil vi gerne åbne et kontor i København. Derefter kan det være, de to sager bliver til fire, som så bliver til otte og så videre, siger Flemming V. T. Rasmussen.



Ny medarbejder hver måned

Ifølge JCN Boligs egen hjemmeside søger virksomheden lige nu blandt andet en projektchef, en projektleder og en bygeleder til den planlagte afdeling på Sjælland. Virksomheden har endnu ikke slået stillingerne op vidt og bredt, fordi ønskescenariet er, at de så vidt muligt kan besættes med mund-til-mund-metoden.



- Vi prøver i første omgang at ansatte folk ud fra, at vi har ansatte eller samarbejdspartnere, der kender nogen, som kunne være interessante. Og vi får heldigvis løbende ansøgninger ind. Men selvfølgelig skal vi også ud i markedet og søge efter folk til et par positioner, for det er rigtigt nok, at der er bud efter de dygtigste folk, siger Flemming V. T. Rasmussen og forsikrer, at JCN Bolig ikke kommer til at lade sig begrænse af, hvor mange folk der bliver ansat lige med det samme.



- Heldigvis kan vi trække på både vores egenproduktion og projektledelse i Jylland til at starte med, ligesom jeg og den øvrige ledelse også vil være til stede i København.



JCN Bolig arbejder ud fra en devise om at anvende egne håndværkere på beton- og tømrerarbejdet, når de "er bedst og billigst". Flemming V. T. Rasmussen forventer derfor, at antallet af ansatte kommer til at vokse i samme takt som omsætningen, hvor målet er en kontrolleret vækst på 20 procent årligt.



- Og da vi har cirka 70 ansatte lige nu, vil det sige, at vi håber på, vi kommer til at ansatte en person om måneden i løbet af det næste år, konstaterer JCN Bolig-direktøren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.137