Volvo sidder på en pæn bid af det samlede danske maskinmarked, hvor der sælges i alt ca. 2.500 maskiner.
Ifølge Volvo Entreprenørmaskiners egen opgørelse, der er baseret på OEM-producenternes egne indberetninger samt importstatistikker, har man en markedsandel på godt en tredjedel af alle maskiner på over 12 tons.
Markedsandelene varierer på de forskellige maskintyper, men kompaktmaskinerne er et område, hvor der skal hentes noget. Her ligger andelen ret lavt på knapt en tiendedel af markedet.
For dumpernes vedkommende er situationen næsten omvendt, hvor man sidder på stort set hele markedet.