23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Case-importør indfører fokus-strategi

Klar strategisk beslutning er taget for at fokusere salget og øge markedet

Hos maskinimportøren S.D. Kjærsgaard er der sat en streg i sandet. Fremover vil der være en meget klar linje, nemlig at sælge maskiner til henholdsvis entreprenørsektoren og landbruget gennem ét brand til hver sektor.

- Case Construction og Case IH Agriculture bliver de fortsættende brands i SDK, siger direktør og ejer Palle Kjærsgaard.

- Som et resultat af vores fokusstrategi har vi nu valgt at satse og udvikle Case IH og Case Construction mærkerne 100 procent. "Two brands - One world to Share" er et af de slogans som S.D. Kjærsgaard har brugt i sin strategiplan og som er resulteret i en tydelig differentiering på to mærker med stort potentiale i tæt slægt i stedet for tre.

Det betyder dermed et farvel til New Holland:

- Da vi i 1993 indgik aftale med CNHI omkring Ford og Fiat forhandler samarbejdet, var vi en virksomhed med omkring 30 medarbejdere, og med adresse i Frejlev, og primært fokus på landbruget. Nu beskæftiger vi 80 og har p.t. fire lokationer og landsdækkende ansvar for bl.a. Case Construction, lyder det fra direktør og ejer Palle Kjærsgaard.

- Virksomhedens strategi er vækst, og med den konsolidering markedet kræver, må der træffes nogle valg. Og når man træffer et valg følger der også fravalg. Som en konsekvens af dette stopper vi forhandlingen af New Holland produkterne, og toner nu rent flag i en ren salgs- og vækststrategi med Case IH og Case Construction. fortsætter Palle Kjærsgaard.

- Der er for os ingen tvivl om, at vi ved at differentiere os yderligere kan styrke vores muligheder for fortsat at være en af de toneangivende aktører i maskinbranchen, siger han og tilføjer, at firmaet har været glad for at arbejde sammen med New Holland, og det har ført megen vækst til virksomheden. Derfor er det også Palle Kjærsgaard magtpåliggende, at denne exit bliver ordentlig - også service på blåt og gult i fremtiden, naturligvis.

- Kontraktligt skal vi varetage distriktet i et år, men vil naturligvis finde en god løsning når der kan meldes ud omkring New Hollands nye strategi for distriktet, nu hvor vi går solo med vækst for Case IH og Case Construction, men vi vil naturligvis være mestre i service af blåt og gult i fremtiden også.

Palle Kjærsgaard understreger overfor Licitationen Byggeriets Dagblad, at der som sådan ikke sker ændringer i forhold til Case Construction.

- Det handler bare om, at vi kan fokusere på den nødvendige vækst både på entreprenørdelen og på landbrugsdelen, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.236|