23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Birkerød, Vordingborg, Årslev, Faaborg, Højrup og Assens

REGION HOVEDSTADEN



BIRKERØD



Antennemast

Rudersdal Kommune har udarbejdet et forslag til ny lokalplan for et erhvervsområde ved Grøndalsvej og Højbovej i Birkerød for at gøre det muligt at placere en antennemast i området.



Baggrunden er, at der ved den tidligere Kajerødskole nedlægges et spidsbelastningsanlæg med tilhørende skorsten, hvorpå der er monteret antennepaneler til brug for telekommunikation.



Fjernelse af den eksisterende skorsten og antenneposition medfører et behov for at etablere en ny mast i området som erstatning.



Rudersdal Kommunalbestyrelse besluttede forleden at godkende lokalplanforslaget og fremlægge det til offentlig høring.



BIRKERØD



Forbedring af torveplads

Birkerød Torvedage og Rudersdal Kommune har i samarbejde udarbejdet et skitseforslag til fornyelse og forbedring af Torvepladsen i Birkerød.



Formålet er at skabe bedre rammer for brugerne af pladsen, øge antallet af parkeringspladser til bymidtens butikker samt forskønne området og knytte pladsen bedre sammen med Hovedgaden og det kommende nye byrum mellem Toftevangsskolen og Aktivitetscenteret Teglporten.



Forslaget er opdelt i to dele, som ventes at kunne realiseres for henholdsvis 200.000 og 600.000 kroner.



Rudersdal Kommunalbestyrelse besluttede forleden at give en anlægsbevilling på 200.000 kroner til gennemførelse af første del af projektet og at videresende anden del med etablering af parkeringspladser, ny belægning og beplantning i forlængelse af Torvepladsen til Miljø- og Teknikudvalget.



REGION SJÆLLAND



VORDINGBORG



Havnearbejder

Vordingborg Kommune har i anlægs- og investeringsplan for 2017-2020 afsat et rådighedsbeløb på i alt 11,3 mio. kroner i en havnerenoveringspulje, og administrationen har udarbejdet en 10 års investeringsplan.



Vordingborg Kommunalbestyrelse frigav forleden de 2,7 mio. kroner, der er afsat i 2017, og som blandt andet skal bruges til renovering af dækmolen i Masnedsund havn og udskiftning af broer og brodækning i Hårbølle, Kalvehave og Stege havne samt montage af zinkanoder på Skåninge bro.



I Præstø vil en stormflodsskadet bølgebryder blive genetableret, og udskiftning af asfaltlaget på havnepladsen foran cafeerne vil blive påbegyndt. Dertil kommer uddybningsarbejder i havne og sejlrender.



REGION SYDDANMARK



ÅRSLEV



Supercykelsti

Faaborg-Midtfyn Kommunalbestyrelse har frigivet penge til supercykelstien fra Årslev til Odense.



Projektering af supercykelstien pågår i øjeblikket, og anlægsarbejderne forventes udført i perioden fra august til november i år.



Projektet er blevet tildelt puljemidler på 3,2 mio. kroner fra Statens supercykelstipulje, og der er samlet budgetteret med 9,513 mio. kroner til anlæggelse af cykelstien.



FAABORG



Etablering af vådområde

Faaborg-Midtfyn Kommunalbestyrelse har godkendt anlægsbevillingen på 15 mio. kroner til etablering af et vådområde langs Odense Å.



Den tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelse af projektet viser, at projektet kan realiseres inden for Statens udstukne økonomiske ramme, og på den baggrund har kommunen søgt og modtaget tilsagn om midler til at etablere vådområdet.



Projektet vil kæde allerede restaurerede strækninger af Odense Å sammen.



Projektet skal nu realiseres, og der skal i første omgang laves et detailprojekt.



HØJRUP



Solenergianlæg

Faaborg-Midtfyn Kommunalbestyrelse har besluttet at fremlægge forslag til Lokalplan 2017-1 Teknisk anlæg, Solenergianlæg ved Højrup i offentlig høring i perioden fra 11. april til 6. juni.



Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en anmodning fra en privat bygherre, der ønsker at etablere et solenergianlæg på sin ejendom i Højrup.



ASSENS



Boligområde

Assens Byråd har godkendt, at forslag til Lokalplan 3.1-10 et boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest samt Kommuneplantillæg nr. 25 og tilhørende Miljøvurdering nu fremlægges i offentlig høring i otte uger.



Lokalplan 3.1-10 omfatter et areal på cirka tre hektar, hvoraf hovedparten inddrages i byzone med lokalplanen.



Formålet med lokalplanen er, at der udbygges et attraktivt åben/lavt boligområde i grønne omgivelser, som en første etape i byudviklingsområdet Tommerup Vest.



Det er med lokalplanen sikret, at boligområdet disponeres således, at lavtliggende arealer, hvor der kan være risiko for oversvømmelse ved ekstremregn, udlægges til grønne områder og grønne passager, hvor der samtidig etableres et system til opsamling, forsinkelse og bortledning af regnvand.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.187