23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende opgaver i Aalborg, Viborg og Skjern

REGION NORDJYLLAND



AALBORG



Udvidelse af Tranholmvej

Aalborg Byråd har godkendt VVM-redegørelsen for udvidelse af Tranholmvej, Aalborg Øst samt et forslag til justeret VVM-tilladelse.



By- og Landskabsudvalget ønsker etablering af støjdæmpende asfalt ved anlæggelsen af vejen.



Samtidig indstiller udvalget, at byrådet tager stilling til etablering af yderligere støjreducerende foranstaltninger. 



REGION MIDTJYLLAND



VIBORG



Cykelsti langs Hessellundsvej

Viborg Kommune vil anlægge cykelsti vest for Karup mellem Alhedestien og Lufthavnen / Campingpladsen ved Hessellundsvej, og der søges nu bevilling til anlæggelse af cykelstien.



Der skal bruges 1.765.000 kroner til cykelstien, som placeres delvist i eget tracé, delvist langs Hessellundsvej og som i alt bliver to km lang. Forbindelse fra Alhedestien sker via Mosevej over Herningvej til eksisterende markvej som ændres i belægning. Krydsning med Herningvej udføres som almindelig stikrydsning med helleanlæg. På eksisterende vej udlægges ny asfalt, og beplantning beskæres for at skabe tryghed langs stien. 



SKJERN



Etablering af park

Økonomi- og Erhvervsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune har givet tilsagn om en bevilling på 450.000 kroner til forundersøgelse og projektmodning af projektet Flow - En Folkepark.



Skjern Udviklingsforum er ansøger, og af ansøgningen fremgår det, at det er tanken at omdanne de nedlagte rensningsanlæg i Skjern Enge til en folkepark med tematisk afsæt i Skjern Å, som projektet ligger ud til.



Det er projektets formål at give både fastboende og turister en helt anderledes oplevelse, end man kan få noget som helst andet sted - hvor man kombinerer udtjente industrianlæg med natur og friluftsliv, hedder det i sagsfremstillingen.



Der er allerede lavet et prospekt og en projektbeskrivelse, som Arkitektfirmaet Bo Christensen ApS har betalt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.234