23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Direktør har sat bygherrer på landkortet

Bygherrernes frontfigur har formet en forening fra bunden. I dag fylder Henrik L. Bang 50 år

Der var egentlig mere et iværksætterjob end en direktørstilling, Henrik Lindved Bang sagde ja til, da han skiftede den trygge forskertilværelse hos SBi ud med jobbet som leder af en ung Bygherreforening. Alt skulle bygges op fra bunden. Der skulle findes lokaler, tegnes logo, udvikles hjemmeside og medlemsdatabase, og frem for alt skulle der rekrutteres nogle medlemmer og skabes et økonomisk fundament.



Helt i stil med Henriks rolige væsen har tingene udviklet sig stabilt lige siden.



Bygherreforeningen består nu af 135 medlemmer, der tilsammen bygger og renoverer for op mod 50 mia. kroner om året. Foreningen er blevet et fagligt samlingssted for de personer og organisationer, der står bag landets største byggeprojekter. Foreningen drives fra et sekretariat i det indre København med 13 medarbejdere, der bistår medlemmerne med faglig udvikling og interessevaretagelse.



Med Henrik Lindved Bang i spidsen har bygherrerne fået en solid position i branchen og en markant stemme i offentligheden.

Bygherreforeningen

Stiftet i 1999, i dag cirka 135 medlemmer

Organiserer organisationer, der opfører byggerier, bl.a. staten kommuner, regioner, almene boligselskaber, private ejendomsudviklere og pensionskasser

Medlemmerne har et årligt indkøbsvolumen på op imod 50 mia. kroner

Interessevaretagelse ift. love/regler, kurser/seminarer ift. bedre uddannelse af byggeansvarlige og udviklingsprojekter

Sekretariat med 13 ansatte i Bygningskulturens Hus i Borgergade i København

Klogere på branchen

Henriks udgangspunkt for direktørjobbet har været en insisteren på at tydeliggøre og kvalificere byg-herrerollen og være i stand til at pege på nye løsninger, som øger værdiskabelsen i byggeriet.



Hvad enten udfordringerne peger indad mod medlemmerne eller ud mod andre aktører. Henrik har formået at skabe en organisation, der årligt gennemfører adskillige udviklingsprojekter, som alle tjener til at professionalisere branchen.



Diplomatisk sans

Blandt andet er Henrik en af bagmændene bag Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, Renovering på Dagsordenen og den igangværende revision af byggeriets aftalesæt, foruden at han er optaget af at udvikle nye tilgange til at forbedre et knirkende samarbejde mellem rådgivere og bygherrer.



Når medarbejdere og bestyrelse karakteriserer direktøren for bygherrerne, fremhæves hans diplomatiske tilgang, analytiske sans, sociale kompetencer og stærke kommunikationsevner.



Henrik er altid vel-forberedt og har et blik for detaljen samtidig med, at han kan forklare essensen af en problemstilling på en nuanceret og let forståelig måde - både for medlemmer, journalister, brancheaktører, embedsfolk og politikere.



De evner får han til fulde testet i de konkrete forhandlinger om aftalesystemet, hvor der forhandles med jurister fra både entreprenør-, arkitekt- og ingeniørforeninger i forhold til at forny de 25 år gamle og forældede retningslinjer for kontrakter i byggeriet.



Karakteristisk følger han selv den årelange opgave helt til dørs for at sikre, at bygherrernes interesser bliver tjent bedst mest muligt.

Kaptain

Henrik Lindved Bang

Uddannelse:

Ph.d. fra Copenhagen Business School 1993-1996

Civilingeniør fra DTU 1986-1992

Supplerende kandidatgrad i byggeledelse, University of Reading 1990-91



Karriere:

Direktør i Bygherreforeningen siden 2004

Forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut 1996-2003

Analytiker i European Construction Research 1992-1993



Udvalg og bestyrelser:

Bygherreforeningens repræsentant i AB-udvalget

Bygherreforeningens repræsentant i Realdanias repræsentantskab

Bygherreforeningens repræsentant i Byggepolitisk Netværk

Bygherreforeningens repræsentant i Byggeriets Udviklingsnetværk (BUNK)

Bygherreforeningens repræsentant i Værdiskabende Byggeproces (Værdibyg)

Bygherreforeningens repræsentant i styregruppen for Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri (InnoBYG)

Bygherreforeningens repræsentant i styregruppen for Masteruddannelsen

Bygherrens Værdiskabelse (MBV) ved Arkitektskolen Aarhus



Privat:

Gift med Charlotte og har en datter på 15 år. Familien bor i Fredensborg.

Henrik sætter pris på kvalitetsmad og vin foruden løbe- og gåture i skoven. Derudover går fritiden med hans elskede Triumph sportsvogn

 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.163