Som den første entreprise på DNV-Gødstrup bliver det kommende psykiatriske hospital på 13.500 kvm udbudt med forhandling.
- Det er en anden tilgang, end der har været hidtil. De konkurrerer nu på kvalitet fremfor pris. Prisen på projektet er denne gang fastlagt, og det bliver så entreprenørernes opgave at byde ind med den kvalitet, som de mener, den økonomiske ramme rækker til, siger projektchef Michael Hyllegaard til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Tidligere har virksomhederne budt ind med en pris på et allerede tilrettelagt projekt. Af samme grund bliver psykiatrien på det store sygehus ved Herning sendt ud som en totalentreprise og ikke som stor- eller fag- entreprise.
Det er politikerne i Regionsrådet, der har taget beslutningen og indført udbud med forhandling på DNV-Gødstrup.
- Det er for at understrege, at prisen så at sige er fastlagt. Der er ikke flere penge, end der er afsat i budgetrammen. Men grunden til at det kommer nu, hænger også sammen med, at metoden først blev indført i den nye udbudslov fra 2016, siger Michael Hyllegaard.
Ny psykiatri på DNV-Gødstrup bliver udbudt med forhandling
Fra næste uge kan entreprenører søge om prækvalifikation på nyt psykiatrisk hospital på DNV-Gødstrup med en anlægsramme på over 200 millioner