23948sdkhjf

De uanstændige

Dansk Byggeris direktør spørger, om Byggefagenes Samvirke København forstår kravet om kædeansvar?

Formanden for Byggefagenes Samvirke København mener, at jeg ikke forstår, hvad et kædeansvar betyder, og at det "betyder blot, at hovedentreprenøren skal sikre, at underentreprenøren og underentreprenørens underentreprenør også er overenskomstdækket".

Der er sikkert mange ting, jeg ikke forstår, men jeg forstår så meget som, at enten er den ærede formand snu og vil iklæde kædeansvaret uskyldige fåreklæder, så alle kan se, at det er fuldstændigt urimeligt, at Dansk Byggeri kan være modstander heraf. Eller også forstår han overhovedet ikke, hvad det er for et krav han fremsætter igen og igen. Det sidste ville forklare mange ting.

Solidarisk ansvar
Problemet med kædeansvaret er sådan set i al enkelhed, at man som virksomhed risikerer, at skulle hæfte økonomisk og betale for problemer opstået hos en anden selvstændig - og typisk overenskomstdækket - virksomhed, som intet overhovedet har med den nuværende opgave at gøre. For eksempel hvis din underentreprenør er kommet i problemer på et andet byggeri, fordi bygherren ikke vil betale (det sker faktisk), og han derfor ikke svarer enhver sit. Så står man som hovedentreprenør med ansvaret. Rimeligt? Bestemt nej. Kollektivt ansvar? Ja - forstået som solidarisk ansvar.

Og det allerværste er måske, at hovedentreprenører ikke har en reel chance for at skærme sig af mod sådanne situationer. Det kan nemlig sagtens ske selv om din samarbejdspartner er den lokale håndværksmester, som man har arbejdet sammen med i masser af år.

Derfor kære formand, så må du vende spejlet mod dig selv for at se den virkeligt uanstændige.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109