23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Uselvisk projektvinder med drømme

Inspirationen til at blive arkitekt kom fra old school arkitekt, der tegnede tilbygning i hånden hos Jonas Snedevind Nielsens forældre

Tre relativt uskrevne blade inden for arkitekturen vandt fredag projektkonkurrence om ny arkitektskole i Aarhus. De tre nyuddannede arkitekter, der tegner den nyetablerede tegnestue Vargo Nielsen Palle, er vennerne Brian Patrick Vargo fra USA, Jonas Snedevind Nielsen og Mathias Palle, begge bosiddende i København.

- Vi lærte alle tre hinanden at kende hos JaJa-arkitekter, hvor Brian arbejdede som arkitekt, mens Mathias og jeg var praktikanter. På trods af, at både Mathias og jeg kommer fra Aalborg Universitet, havde vi heller ikke mødt hinanden før, men alligevel endte vi med at skrive speciale sammen, siger Jonas Snedevind Nielsen, da Licitationen - Byggeriets Dagblad fanger ham over telefonen.

Tre frontfigurer i tegnestue
De har alle tre tegnet sig som direktører i tegnestuen, og Jonas Snedevind Nielsen er derfor meget ihærdig med at gøre opmærksom på de andre to under interviewet.

- Jeg vil gerne fremhæve, at vi har haft et team, og det er vigtigt at fokusere på, at vi alle tre, både Mathias, Brian og jeg er i front for Vargo Nielsen Palle, siger han, og samme tone bruges omkring teamet, som de vandt projektkonkurrencen sammen med:

- Der har ikke været noget hieraki i teamet. Vi har haft fredagsmøder, hvor alle kunne byde ind, både os selv, Adept, Rolvung & Brøndsted Arkitekter og de to ingeniører, Tri-consult og Steensen Varming, som er med i teamet. Her var det vigtigt at vi kunne spille bold med hinanden og med nogle meget rutinerede samarbejdspartnere i Adept, Rolvung & Brøndsted Arkitekter og de to ingeniører, Tri-consult og Steensen Varming.

Jonas Snedevind Nielsen er en god årgang 88 og lever sit 29. år. Barneskoene trådte han i den fede fynske muld med udsigt bakker og Midtfyns Festival fra forældrenes parcelhus i Ringe. Det var også her interessen for arkitekturen opstod for den unge fynbo.

- Min interesse for arkitektur går rigtig langt tilbage. Vi har ingen arkitekter i familien, men mine forældre skulle engang have lavet en tilbygning på deres parcelhus. Så kom der sådan en lidt ældre og rigtig rar person, en virkelig old school arkitekt, som tegnede nogle skitser i hånden for mine forældre, fortæller han og fortsætter:

- Det var ret simpelt, men det fascinerede mig og fangede virkelig min interesse. Det er sjovt at interesser kan komme sådan uden at have haft kendskab til emnet på forhånd, og efter gymnasiet tænkte jeg, at det gør jeg, og så viste det sig heldigvis også at være super spændende.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.207|instance-web03