23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Der mangler murere i Vestdanmark

Der er travlt i murerfaget, og der er tendens til strandhugst og lønpres

Der er gang i den på landets byggepladser. Det gælder også efterspørgslen af murersvende. Der er en tendens til strandhugst blandt murerfirmaerne, og en række virksomheder tyr til udenlandsk arbejdskraft - også på murerområdet, for at have kapacitet nok.

Branchen glæder sig som helhed over at der er gang i murerfaget, hvilket også kom fem under fredagens generalforsamling i Vejle i Murersektionen i Dansk Byggeri.

Stor efterspørgsel
Men nogle af mestrene klager over, at prestigeprojekterne og de store byggerier presser lønnen op, og derfor rømmer svendene de mindre firmaer for at tjene mere. Det betyder at de mindre murervirksomheder mangler folk i gode tider, og når så de store projekter er færdige, kommer svendene tilbage, hvor så de gode opgaver er ved at være løst.

Hos Lindved Murerforretning lige nord for Vejle, siger murermester Bo Andreassen til Licitationen Byggeriets Dagblad:

- Jeg har arbejdet til fem-seks mand mere end jeg faktisk har. Jeg har ad flere omgange mistet folk til nogle af de store byggerier i Vejle, hvor lønnen er noget over det niveau, vi mindre virksomheder under normale omstændigheder kan tilbyde, og det er klart at folk gerne vil det, men det er ikke godt for en virksomhed som vores, for vi siger reelt nej til nogle opgaver. Vi kan ikke håndtere dem. Som tingene er lige nu, og vi er nødt til at prioritere vore faste kunder, siger Bo Andreassen, og tilføjer at lønnen nogle steder kommer så højt som 230 kroner i fast timeløn.

En normal murersvendeløn ligger omkring 180 kroner i timen, lidt afhængig af, hvor det er.

At de større virksomheder opsuger mange murere i øjeblikket, kan STB Byg i Vejle bekræfte. Her er murerafdelingen for indeværende 30 procent større end den var ved udgangen af 2016:

- Vi har meget at lave, og vi har i de sidste måneder ansat ti murersvende for at kunne løse opgaverne. Vi har altid brugt murere via underentreprenører, og det gør vi også nu, samtidig med at vi vækster mere i vores egen murerafdeling, end vi længe har gjort, siger adm. direktør Jens Winther.

Direktør Hans Peter Jensen fra firmaet Lykou ApS i Kolding har samme indtryk:

- Jeg er lige kommet fra et større byggeri ude vest på, og her var det stort set udlændinge der gik på byggeriet. Det vidner jo om, at det er svært at skaffe folk til at mure, siger han. Hans Peter Jensen sidder i bestyrelsen i Murersektionen i Dansk Byggeri.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web03