23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Niras, EDC Erhverv Poul Erik Bech, Hundsbæk & Henriksen og Sweco

Niras
Martin Herse-Lyngsø, 32 år, er ansat som konsulent på energiområdet. Martin er uddannet civilingeniør med speciale i bæredygtig energi. Han kommer fra et job som projektleder i SAN Electro Heat og har tidligere arbejdet for FLSmidth som bl.a. projektleder. I 2015 kom Martin hjem fra Qatar ,hvor han var med til at bygge en cementfabrik. Martin bliver en del af Niras’ energi team, hvor han skal arbejde som projektleder.

EDC Erhverv Poul Erik Bech
Robert Neble Larsen, adm. direktør for EDC Erhverv Poul Erik Bech, er stoppet med udgangen af februar. Efter fire års ansættelse med fokus på vækst gennem kompetenceløft af medarbejderne har han selv valgt at søge nye udfordringer. Han stopper samtidig som formand for erhvervsdivisionen i EDC Erhverv.

Hundsbæk & Henriksen
Søren G. Rasmussen, VVS-ingeniør, har 1. marts 15 års jubilæum hos Hundsbæk & Henriksen, rådgivende ingeniører. Søren er tilknyttet afdelingen i Horsens. Her har han arbejdet på en lang række projekter, herunder Sund-hedshuset og Hotel Opus i Horsens og det anmelderroste vandkulturhus, Vand-halla, i Hou, der er skræddersyet til fysisk handicappede.

Sweco
Den rådgivende ingeniørvirksomhed Sweco har ansat en række nye medarbejdere:

Camilla Dyring, udnævnt til gruppeleder for Energi & Bæredygtighed i afdelingen for VVS, Energi & Bæredygtighed i Glostrup. Camilla blev i 2015 ansat som fagchef i afdelingen. 

Steffen Andersen, ansat som Energikonsulent i P&D Aalborg, med primær base i Viborg. Steffen er uddannet VVS-ingeniør og har de seneste 17 år beskæftiget sig med huseftersyn og energimærkning af større byggerier. 

Jacob Nielsen, ansat som fagprojektleder i afdelingen for Konstruktioner & Brandrådgivning i Glostrup. Jacob forlod Sweco for ca. 10 år siden for at prøve kræfter med byggeriets juridiske forhold ved ansættelse i Tryg. Senest har Jacob været ansat en korter periode hos Moe. 

Kathrine Yding Kristensen, ansat som konstruktions-ingeniør i Aarhus. Kathrine har været i praktik hos Sweco siden 2015 og har netop afsluttet sin uddannelse som diplomingeniør med sit speciale om alternativ udførelse af Alsiks 16. og 18. etage i stålkonstruktioner. 

Bjarke Würtz Sørensen, ansat som konstruktionsingeniør i afdelingen for Konstruktioner & Brandrådgivning i Glostrup. Bjarke er uddannet civilingeniør og har netop afsluttet sit speciale inden for revnedannelser i betonkonstruktioner, desuden er han tømreruddannet, og har haft sit eget tømrerfirma.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141