Opførelsen af det nye naturhistoriske museum i Botanisk Have i København skal efter planen begynde i 2018, men inden det kan ske, skal der findes en hovedentreprenør til prestigebyggeriet.
Tre entreprenører og/eller konsortier vil få mulighed for at afgive tilbud på projektet, der udbydes som udbud med forhandling. Udbudsmaterialet sendes i prækvalificering omkring 1. marts. Godt en måned senere udvælger Bygningsstyrelsen de prækvalificerede. Det fortæller projektchef Hanne Alrø fra Bygningsstyrelsen.