23948sdkhjf

EU godkender PSO-løsning

Danmark må gerne flytte den omdiskuterede PSO-afgift fra el-regningen til finansloven
Efter flere års tovtrækkeri vender EU-Kommissionen tommelfingeren op til den danske PSO-model.

Regeringen indgik den 17. november 2016 en bred politisk aftale om at afskaffe PSO-afgiften gradvist fra 2017-2022, så støtten til vedvarende energi fremover finansieres over finansloven. Aftalen forudsatte en accept fra EU-Kommissionen. Den godkendelse er nu kommet og dermed er der igen sikkerhed om finansieringen af Danmarks grønne omstilling.

Aftalen løser den kritik, som EU-Kommissionen rejste af det danske PSO-system tilbage i 2014. Det blev i den forbindelse aftalt med EU-Kommissionen, at der skulle findes en langsigtet løsning på PSO-problematikken inden udgangen af 2016. Med EU-Kommissionens godkendelse i dag er problematikken om PSO-systemet endeligt løst.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) glæder sig over EU-godkendelsen og kalder dagen "historisk for dansk klima- og energipolitik".

- Vi har forhandlet et godt kompromis med EU-Kommissionen, hvor Danmark udfaser PSO-afgiften over en fem-årig periode og udbygger vores infrastruktur til udlandet. EU-Kommissionens kritik er nu løst en gang for alle, og vi har skabt sikkerhed om finansieringen af Danmarks grønne omstilling, siger han.

Opgraderinger i elnettet

EU-Kommissionen har som en del af aftalen betinget, at Danmark øger transmissionskapaciteten til vores nabolande og dermed åbner for øget elhandel og konkurrence.

Det gøres konkret ved at gennemføre Energinet.dk’s planlagte udbygning af transmissionskapaciteten på den jysk-tyske grænse, også kaldet "Østkystforbindelsen" samt opgraderinger i elnettet. Det dansk-tyske elhandelssamarbejde er præget af flaskehalsproblemer, hvilket vil blive forbedret med investeringen i den nye Østkystforbindelse, der også vil styrke det europæiske elmarked generelt. Derudover vil forbindelse bidrage til forsyningssikkerheden samt indpasning af vedvarende energi i elsystemet. Investeringen vil ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet give Danmark et samfundsøkonomisk overskud på cirka 420 mio. kroner.

Sagen kort
Ifølge EU-Kommissionen er PSO-afgiften traktatstridig, fordi den også bliver pålagt udenlandske selskaber, som ikke nyder godt af de danske støttekroner.
Regeringen har derfor samlet flertal for, at flytte PSO-afgiften over på finansloven. Det vil i gennemsnit lette danske virksomheders elregning med cirka 25 procent og giver erhvervslivet en af de laveste elregninger i EU – på niveau med vores nabolande Sverige, Norge og Finland.
Den løsning har EU-Kommissionen nu godkendt.
Læs mere om: PSO
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142