23948sdkhjf

Rekordstart for Have & Landskab ’17

145 virksomheder har allerede tilmeldt sig den grønne branches største fagudstilling
Have & Landskab ’15 havde rekordmange besøgende og udstillere, og det lader ikke til, at succesen er ved at stilne af.

I skrivende stund har 145 virksomheder således allerede bestilt en stand til Have & Landskab ’17, der løber af stablen fra 30. august til 1. september i Slagelse. Det er 42 procent flere end i december før forrige udstilling, og aldrig før i udstillingens historie har så mange virksomheder bestilt stand og udvist interesse for at deltage som på nuværende tidspunkt.

- Det er meget glædeligt, lyder det fra udstillingsleder Dina Overgaard.

- Men Have & Landskab tilbyder jo også den grønne branche en mulighed for at præsentere deres produkter på spændende udstillingsarealer, så der er ikke noget at sige til, at virksomheder fra hele landet har tilmeldt sig i en lind strøm siden oktober. De nye områdenavne - Maskinmarken, Strøget, Skoven, Torvet, Parken, Sport & Leg samt Laden - giver positive associationer og de tilmeldte virksomheder sprudler allerede med gode ideer til standenes udformning. Det tegner godt for HL17, siger Dina Overgaard.

12.000 besøgende

Hos udstillingens bestyrelse er der absolut også optimisme at spore, både i ord og handling, fastslår formand for Have & Landskabs bestyrelse, Palle Kristoffersen, der desuden er adjungeret professor ved Københavns Universitet og slotsgartner i Slots- og Kulturstyrelsen:

- Vi har valgt at udvide udstillingsarealet, fordi vi meget hurtigt kunne mærke, hvilken vej udviklingen gik. Både Maskinmarken, Parken og Skoven er således blevet større for fortsat at kunne tilbyde de mange udstillere optimale rammer. Og med det forrygende standsalg er der ingen grund til at sænke ambitionen om 12.000 besøgende og 300 udstillere, som hele tiden har været vores overligger, siger Palle Kristoffersen.

Han mener, at den gode udstilling i 2015 og hele branchens bevidsthed om, at Have & Landskab er en helt unik mulighed ligger til grund for den rekordstore interesse for udstillingen i 2017.

Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282