Der blev i mandags skrevet endnu et kapitel i føljetonen om Danmarks største anlægsprojekt til dato: Femern-forbindelsen. Og endnu engang var det med Tyskland i en hovedrolle, da tyskerne meddelte Danmark, at den tyske miljøgodkendelsesproces på grund af klager og indvendinger fra tyske borgergrupper og naturbeskyttelsesforeninger bliver yderligere seks måneder forsinket med forventet afslutning i 2018. Dermed rykkes byggestarten til 2020 mod planlagt 2019, og igen kan de vindende entreprenørkonsortier med blandt andre Per Aarsleff A/S og rådgiverne Sweco Danmark og Cowi konstatere, at de må vente længe med at komme i gang med de milliarddyre kontrakter. Denne stop and go-effekt er direkte giftig for ikke bare de involverede virksomheder, men sandelig også for det lokale erhvervsliv på Sjælland, Lolland og Falster, der allerede har investeret massivt i forventning om, at anlægsarbejdet går i gang. Regeringen bør derfor gøre det, den kan for at speede op på den danske side eksempelvis ved at fremrykke de forberedende anlægsarbejder. Men i forhold til at lægge øget pres på Tyskland er det begrænset, hvilken virkning det kan få. Ligesom fremmede lande ikke kan blande sig i danske retssager og øvrige processer, kan vi heller ikke gøre det i Tyskland. Skal udsættelsen derimod være godt for noget, er det, at tyskerne nu får yderligere tid til at gennemgå sagerne og afslutte dem. For når først anlægsarbejdet er i gang - hvad man så sandelig må håbe det gør - bør der ikke være nogen vej tilbage. Projektet skal ikke forsinkes yderligere af opslidende tyske retssager. Da skal projektet køre videre uden ophold.
BREAKING