23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

DAGENS LEDER: Tyskerne har gjort det igen

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Annonce

Der blev i mandags skrevet endnu et kapitel i føljetonen om Danmarks største anlægsprojekt til dato: Femern-forbindelsen. Og endnu engang var det med Tyskland i en hovedrolle, da tyskerne meddelte Danmark, at den tyske miljøgodkendelsesproces på grund af klager og indvendinger fra tyske borgergrupper og naturbeskyttelsesforeninger bliver yderligere seks måneder forsinket med forventet afslutning i 2018.

Annonce

Dermed rykkes byggestarten til 2020 mod planlagt 2019, og igen kan de vindende entreprenørkonsortier med blandt andre Per Aarsleff A/S og rådgiverne Sweco Danmark og Cowi konstatere, at de må vente længe med at komme i gang med de milliarddyre kontrakter. Denne stop and go-effekt er direkte giftig for ikke bare de involverede virksomheder, men sandelig også for det lokale erhvervsliv på Sjælland, Lolland og Falster, der allerede har investeret massivt i forventning om, at anlægsarbejdet går i gang.

Annonce

Regeringen bør derfor gøre det, den kan for at speede op på den danske side eksempelvis ved at fremrykke de forberedende anlægsarbejder. Men i forhold til at lægge øget pres på Tyskland er det begrænset, hvilken virkning det kan få. Ligesom fremmede lande ikke kan blande sig i danske retssager og øvrige processer, kan vi heller ikke gøre det i Tyskland.

Annonce

Skal udsættelsen derimod være godt for noget, er det, at tyskerne nu får yderligere tid til at gennemgå sagerne og afslutte dem. For når først anlægsarbejdet er i gang - hvad man så sandelig må håbe det gør - bør der ikke være nogen vej tilbage. Projektet skal ikke forsinkes yderligere af opslidende tyske retssager. Da skal projektet køre videre uden ophold.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|instance-web04