Økonomisk fremgang giver mangel på arbejdskraft

Det går især ud over byggeriet, viser den seneste Økonomisk Redegørelse, der også bebuder fremgang i nybyggeriet i 2017

Det var med budskabet om en fortsat fremgang i dansk økonomi, at den nye økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) i går kunne præsentere sin første Økonomisk Redegørelse.

I takt med den fortsatte vækst skønnes beskæftigelsen at stige med yderligere godt 50.000 personer i løbet af 2017 og 2018 efter en markant stigning i størrelsesordenen 45.000 personer i år.

- Flere og flere virksomheder melder, at de nu har svært ved at rekruttere den arbejdskraft, de har brug for. Udfordringen er størst i byggeriet, men tendensen går også opad til industrien og serviceerhvervene. Vi er stadig langt fra situationen i 2007, hvor arbejdsmarkedet var overophedet. Der er heller ikke tegn på lønpres endnu, men vi ved, at situationen hurtigt kan ændres, sagde Simon Emil Ammitzbøll.

International indadvendthed

Ministeren ser dog også nogle klare trusler mod det spirende opsving i dansk økonomi. Både Brexit og det amerikanske præsidentvalg kan, ifølge redegørelsen, være tegn på en international tendens til stigende protektionisme og indadvendthed, som - hvis den fortsætter - kan få betydning for verdenshandlen på længere sigt. Gennem flere årtier er verdenshandlen vokset dobbelt så hurtigt som den generelle økonomiske vækst, men aktuelt er udviklingen mere afdæmpet.

- Vi er bekymrede for den tendens man ser i verden til, at politikere siger, de vil lukke sig om sig selv og lukke adgangen til markederne. Hvis det vinder frem, så er der ingen tvivl om, at det vil gå mest ud over små lande som Danmark, som har en lille økonomi og derfor er afhængige af international handel. Derfor er det vigtigt at vi arbejder for den modsatte stemme med frihandel og begrænset protektionisme, lød det fra ham.

Stigning i lejlighedsbyggeri

Økonomi- og indenrigsministeren forventer desuden, at der vil komme mere gang i opførelsen af nye boliger. Efter en længere periode, hvor den samlede byggeaktivitet har været lav, er der igen kommet fremgang i byggeaktiviteten fra starten af 2014.

Byggeriet af nye boliger er dog fortsat på et lavt niveau, og der er heller ikke tegn på, at det påbegyndte byggeri af enfamiliehuse stiger særligt kraftigt. Derimod er der en klart tiltagende aktivitet inden for lejlighedsbyggeriet i København. Den ventede fremgang i nybyggeriet i løbet af 2017 drives således hovedsageligt af opførelsen af lejligheder. Hertil kommer, at der i de næste par år ventes at blive opført flere boliger til nytilkomne flygtninge, fremgår det af redegørelsen.

Vejene rammes

I forhold til de offentlige investeringer kan ses en svagt nedadgående tendens, siden disse toppede vækstmæssigt i 2014.

Således skønner regeringen, at offentlige investeringer i bygninger og anlæg i prognoseperioden falder fra 2,6 procent af BNP i 2016 til 2,5 procent af BNP i 2018. Det er især vejområdet, der bliver ramt idet der for øjeblikket ikke påbegyndes lige så mange projekter, som der færdiggøres, vurderer Dansk Byggeris cheføkonom, Bo Sandberg.

- Heldigvis har regeringen åbnet for større inddragelse af privat medfinansiering på infrastrukturområdet via flere OPP-projekter. Dermed kan man forhåbentlig på sigt få to plus to til at blive fem ved, at man løfter det samlede investeringsniveau mere end man ellers ville have gjort. OPP kan tilvejebringe finansiering til en række samfundsnyttige investeringer som for eksempel en havnetunnel i København, som der nu igangsættes forundersøgelse af, siger han.

Hovedpunkter
Økonomisk Redegørelse, december 2016:
Fremgangen i dansk økonomi er fortsat i 2016, og væksten i BNP skønnes at tiltage fra knap én procent i år til 1,5 procent og 1,7 procent i henholdsvis 2017 og 2018.
Væksten drives i de kommende år i betydelig grad af større privat forbrug. Der skønnes en vækst i privatforbruget på op mod to procent om året i 2016-2018.
Den internationale handel ser ud til at vokse i langsommere takt, end det var tilfældet før finanskrisen.
Øget efterspørgsel ventes at få virksomhederne til at få behov for både mere arbejdskraft og ny kapital. Beskæftigelsen stiger allerede i hastigt tempo, og der er udsigt til fortsat fremgang, så der i 2018 vil være næsten 100.000 flere i job sammenlignet med 2015.
Den stærke beskæftigelsesudvikling har allerede medført, at der meldes om tiltagende mangel på arbejdskraft. I takt med at der bliver stadigt færre ledige hænder, øges risikoen for, at der kan opstå flaskehalse, og at virksomhederne må sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.
Lønstigningerne vurderes – trods den tiltagende kapacitetsudnyttelse – at forblive forholdsvist lave i et historisk perspektiv på omkring 2,5-2,75 procent.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet