Da Henrik Mørch mandag 25. august stod ud af sengen, syntes morgensolen udenfor at vidne om en rolig og uforstyrret dag på Egholm.
Men der gik ikke lang tid, før den illusion bristede.
Ud på formiddagen opdagede han, at en stor buskrydder koblet på en traktor banede sig vej gennem græs, siv, tagrør og anden vegetation på de vådområder, hvor der er konstateret fredede oddere på øen.