23948sdkhjf

Asfaltbranchen lancerer ny håndbog

Bogen skal fremme kendskabet til asfalt som produkt og markedsføre industrien
Branche- og arbejdsgiverforeningen Asfaltindustrien udgiver for første gang i mange år en Asfalthåndbog.

Formålet med håndbogen er at fremme kendskabet til asfalt som produkt, markedsføre industrien og højne kvaliteten af udbud.

Håndbogen er kortere og mindre teknisk end tidligere asfalthåndbøger, og den henvender sig til alle, der har brug for den nyeste, faglige viden om asfalt.

Bogen er således velegnet til vejingeniører og teknikere i kommuner, asfaltvirksomheder og i rådgivende virksomheder. Også landskabsarkitekter, anlægsgartnere og ingeniørstuderende med interesse for asfalt og vejbygning kan få glæde af bogen.

- I daglig dialog med kommuner, rådgivere og landskabsarkitekter bliver der nysgerrigt stillet mange gode spørgsmål. Det kan blandt andet være til asfaltens opbygning i et givent projekt, hvilke fordele/ulemper der er ved en given slidlagtype, holdbarheden mm. Derudover er der efterhånden mange udbudsformer og anden generel viden, som er interessant og vigtigt i forbindelse med asfaltprojekter - om det er drift eller anlæg af veje, stier og pladser, siger salgs- og marketingschef Charlotte Nyeng fra Dansk Overfladebehandling.

Udvidet viden

Hun har siddet med i styregruppen, der gennem de seneste to år har arbejdet med den nye håndbog.

Den består derudover af Lotte Regel Josephsen, der er formand for Asfaltindustriens tekniske udvalg og laboratoriechef hos Lemminkäinen samt Christa Engell Hansen, som er formand for organisationens arbejdsgruppe for PR og kommunikation og til daglig branch manager hos Colas Danmark.

- At få denne viden samlet og beskrevet og efterfølgende gennemlæst og kommenteret af kolleger i branchen har også udvidet min viden om emnerne. Jeg er stolt af det arbejde, vi har lavet i fællesskab i asfaltindustrien og jeg synes, bogen danner et rigtig godt grundlag for kommende kurser i grundlæggende asfaltteknologi. Jeg håber, at bogen kan være med til at fange interessen for asfalt hos kommende ingeniører og lette livet for nye medarbejdere i vores felt, både i asfaltindustrien, hos bygherrer og rådgivere, siger Lotte Regel Josephsen.

Asfalthåndbogen lanceres under Vejforum.

Asfalthåndbogen
Bogens emner:
Asfaltens bestanddele
Asfalttyper
Opbygning og dimensionering
af asfalt
Produktion og udlægning
Udbud og entrepriseformer
Anlæg af nye veje
Vedligehold og reparation
Kvaliltet, miljø og arbejdsmiljø
Asfalt til pladser, parker, stier m.v.

Bogen kan læses fra ende til anden, men er også velegnet til opslag

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157