23948sdkhjf

Rambøll Danmark henter direktør hos konkurrent

Rådgivervirksomheden får ny byggedirektør med ansvar for 900 ansatte
Rådgivervirksomheden Rambølls danske virksomhed, Rambøll Danmark, har kigget mod konkurrenten Alectia i jagten på sin nye direktør for byggeri.

Nuværende direktør i Alectias byggeridivision, Per Christensen, bliver således ny executive director for byggeri i Rambøll Danmark og det tredje medlem af virksomhedens direktion.

Per Christensen er uddannet diplomingeniør og har 20 års erfaring fra byggebranchen. Han har tidligere været vice president for Cowis byggedivision i det østlige Danmark og afdelingsdirektør for planning og design hos det tidligere Grontmij, der nu er en del af Sweco.

Derudover har han været projektchef hos entreprenørvirksomheden Hoffmann i Aarhus, hvor han arbejdede med erhvervsprojekter i totalentreprise.

- Vi har store forventninger til Per Christensen. Han kender branchen indefra og har solid ledelseserfaring fra flere store rådgivere, hvor han har præsteret bundlinjevækst på omkring 50 procent over markedsgennemsnittet. Med sin store erfaring med at udvikle kunderelationer og sit både kommercielle og operationelle mindset, er han den helt rette frontfigur i vores fremtidige vækst inden for byggeri i Rambøll Danmark, siger adm. direktør Ib Enevoldsen for Rambøll Danmark i en pressemeddelelse.

Det største i Danmark

Per Christensen får ansvaret for 900 medarbejdere i fem divisioner og skal blandt andet indfri den merværdi, som det digitale byggeri giver mulighed for, som sikrer

En anden vigtig opgave bliver at styrke Rambøll inden for integreret design, hvor arkitekter og ingeniører i tæt samarbejde leverer en samlet ydelse, der favner både de arkitektfaglige og ingeniørmæssige discipliner. En ydelse, der i stigende grad efterspørges af kunderne

Han er ikke bleg for at kalde sit job for Danmarks største inden for rådgivning i byggebranchen.

- Jobbet som direktør for Rambølls Byggeridivision er efter min mening Danmarks ubestridt største job inden for rådgivning i byggebranchen: at have ansvaret for 900 kompetente medarbejdere hos den absolut største rådgiver inden for byggeri i Danmark, der tør at vise vejen og tænke nyt for at fastholde sin markedsposition. Når man så tilsætter de muligheder, det kan skabe at bringe Rambølls samlede 13.200 medarbejderes viden i spil til at tage Rambøll til det næste niveau inden for byggeri, bliver det efter min mening ikke en mere udfordrende og spændende jobpakke, udtaler Per Christensen.

Rambøll Danmarks direktion består nu af adm. direktør, Ib Enevoldsen, Executive Director for Transport, Søren Brøndum og Executive Director for Byggeri, Per Christensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109