Gamle bygninger med et samlet areal på godt 7.000 kvm skal rives ned på Flyvestation Værløse, som et flertal i Folketinget besluttede at lukke som en del af forsvarsforliget i 1999. Naturstyrelsen, der ejer størstedelen af området, har oprettet et begrænset udbud på rådgivning i forbindelse med nedrivningen til en værdi af cirka en mio. kroner. Op til fem virksomheder vil blive udvalgt til at afgive et tilbud på opgaven, der indeholder bygherrerådgivning, herunder udarbejdelse af det udbudsmateriale, der skal ligge til grund for nedrivningsentreprisen, og overvågning af hele nedrivningsarbejdet. Desuden skal der foretages kortlægning af de miljøhensyn, som den fremtidige nedrivningsentreprenør skal tage.
Fem rådgivere bliver prækvalificeret til nedrivning på historisk flyvestation
Naturstyrelsen søger miljørådgiver, der skal bistå nedrivningen af bygninger på Flyvestation Værløse