23948sdkhjf

Alectia vinder Bellahøjhusene – igen

AKB-boliger i Københavns første højhuse skal renoveres med Alectia og Arkitema er rådgivere.

Bellahøjhusene, opført i 1951-1957, skal renoveres, og Alectia og Arkitema har sammen vundet opgaven som rådgiver på helhedsplanen for AKB’s del af byggeriet, som omfatter 256 boliger.

For Alectia er der tale om et gensyn, idet firmaet også var rådgiver, da husene i sin tid blev opført.

- Bellahøjhusene er et alment ’state of the art’-byggeri. Det er en spændende opgave, som vi i sædvanlig Alectia-ånd løser på bedst mulige vis, ligesom vi havde fornøjelsen af at gøre det for 65 år siden, og som forhåbentlig kan åbne døre til flere af fremtidens store renoveringer, siger markedschef Jakob Bøjen fra Alectias byggeridivision.

Bellahøjhusene blev opført af de fire almene boligselskaber AKB, SAB, AAB og FSB som bygherrer. De 256 boliger, som AKB ejer, er fordelt på seks punkthuse i 8-13 etager plus kælder og tagetage.

Renoveringsopgaven omfatter blandt andet renovering af badeværelser, faldstammer og køkkener.

Den samlede helhedsplan for hele Bellahøj løber op i 1,1 mia. kroner. Beboerne i AKBs afdeling skal i januar 2017 svare på, om de kan godkende oplægget til den videre helhedsplan, og om der skal arbejdes videre med fase 2, som omfatter projektering, udbud og udførelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282