23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Moe og Danmark på Vippen
Moe

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Moe har ansat en række nye medarbejdere til division Energi & Industri i København:

Jacob Zachariasen er ansat som seniorprojektchef, maskin- og procesanlæg. Jacob er uddannet civilingeniør og har 30 års erfaring, de seneste 11 år som Country Sales Director hos GE Power/ALSTOM Danmark. Her var Jacob’s hovedopgave at positionere Alstom som leverandør af alle hovedkomponenter inden for el- og varmeproducerende anlæg.

Jacob har herudover arbejdet med kraftvarmeværker hos Sjællandske Kraftværker og med affaldsforbrænding hos Rambøll. Jacob har derfor en solid baggrund, hvad angår kraftvarme og affaldsforbrænding fra både kunde-, rådgiver- og leverandørsiden.

Elin Schmidt er ansat som projektleder, maskin- og procesanlæg. Elin er uddannet maskiningeniør og har 26 års erfaring, de seneste 3 år som projektleder hos Haldor Topsøe. Hun har en bred erfaring med etablering af procesanlæg til produktion af el og varme samt industriprodukter.

Karsten Jellesen er ansat som projektleder, industriinstallationer. Karsten har været i elbranchen i 32 år. Indtil 1999 som overmontør/projektleder i elinstallationsforretning og de seneste 16½ år i rådgivningsvirksomheder.

Karsten har ligeledes international erfaring, da han har været udstationeret 2 gange. Først i Muscat, Oman, som elingeniør/projektleder ved COWI og herefter som lokalansat i Abu Dhabi Airport, hvor han de seneste 2½ år har arbejdet for det rådgivende ingeniørfirma Deerns Nederlands som senior elingeniør/projektleder.

Danmark på Vippen

Carsten Kiss­meyer (V), borgmester i Ikast-Brande Kommune, er på en ekstraordinær generalforsamling blevet valgt til bestyrelsen i landsforeningen Danmark på Vippen. Han erstatter borgmester i Slagelse, Stén Knuth (V), som har ønsket at træde ud af bestyrelsen.

Danmark på Vippen er en partipolitisk neutral landsforening, der kæmper for vækst, velstand og lige vilkår i hele Danmark. Ikast-Brande Kommune har været medlem, siden foreningen blev grundlagt i 2014.

"Vi arbejder blandt andet på en rapport, der skal belyse, hvor afgørende Danmarks eksportvirksomheder, der i overvejende grad ligger uden for de store byer, er for hele landets økonomi. Det er et emne, der interesserer mig rigtig meget, og som vi ser frem til at kunne præsentere resultaterne af," siger Carsten Kissmeyer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172