23948sdkhjf

Sund fornuft er tilbage i byggeriet

I en tid med cirkulær økonomi og øje på ikke-forurenende energikilder er der fokus på at gøre det rigtige - også i byggebranchen - og ikke kun på at være mindre dårlig
Spørgsmålet om den rigtige og mere miljøvenlige anvendelse af klodens ressourcer er i høj grad relevant for byggebranchen; en sektor, der tegner sig for en stor del af det CO2-udslip, der bidrager til den globale opvarmning.

På den netop overståede Building Green-messe i Forum i København var de bæredygtige produkter og byggemetoder i fokus, og en af hovedtalerne var mr. Cradle-to-Cradle himself, professor dr. Michael Braungart, der gav deltagerne en på opleveren med sit indlæg om byggematerialer som integrerede dele af biologiske og teknologiske kredsløb.

- Cradle-to-Cradle er blevet mainstream! Det handler ikke længere om at være mindre dårlig, men om at være mere god, lød et af hans budskab fra talerstolen.

Et lille fodaftryk

Tyskeren Michael Braungart er oprindeligt uddannet kemiker og har sammen med den amerikanske arkitekt William McDonough udviklet konceptet, der lige nu går sin sejrgang.

Cradle-to-Cradle er kort fortalt et designkoncept, der handler om at sætte et så lille miljømæssigt fodaftryk som muligt og at prøve at spare på ressourcerne og svine mindre. Cradle-to-Cradle-paradigmet - eller den cirkulære økonomi, som flere og flere kalder det - udtrykker en intention om, at mennesket skaber et positivt fodaftryk, hvor vi er til gavn for planeten og alt dens liv og forskellighed, uden at vi nødvendigvis behøver at skrue ned for forbrug og velfærd.

Det handler ikke om at effektivisere for effektiviseringens skyld, men om at effektivisere det gode, blandt andet ved hjælp af vedvarende og ikke-forurenende energikilder.

Anerkendt forskning

Michael Braungart var forbi København i sidste uge og var formentlig med til at trække besøgstallet op på Building Green-messen.

I mange brancher kender man navnet og hans forskning. Braungarts og McDonoughs budskaber om at indføre sund fornuft i vores omgange med ikke bare byggematerialer, men med alt, hvad vi omgiver os med, er langsomt med sikkert ved at slå an.

For som han tidligere har sagt til Licitationen - Byggeriets Dagblad: - Etikken forsvinder når vi er under tidspres eller økonomisk pres. Derfor er det vigtigt, at vi gør os klart, hvordan vores varer er fremstillet og at vi handler efter det. Vi bruger biobrændsel, men hvad med regnskoven? Halvdelen af vores tapet på væggen er fyldt med pvc, der kan gøre os steril. 30 procent af Københavns befolkning lider af luftvejsproblemer, og alene på grund af det, mister vi fem år af vores liv. Cradle-to-cradle betyder, at vi bør gøre det rigtige. Når du køber et tv, ønsker du ikke eje 4.360 kemikalier, men at købe en service, der hedder at se fjernsyn, siger Michael Braungart.

Læs også: " Ny besøgsrekord på Building Green 2016 ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098